Tror du på hypnose?

Der er mange fordomme og myter omkring hypnose. Her bringer vi nogle af dem - og finder svar på, hvad der er sandt og falsk.

Læs om hypnose

Her er nogle af de mest hyppige påstande om hypnose - se, hvad der er sandt og falskt.

 

Påstand: Du er helt væk, når du er i hypnose

Falsk: Når du er i hypnose med hypnoterapeutisk formål, ved du, hvem du er, hvor du er, hvad der finder sted, og hvorfor. Du kan alt det, du ellers kan.

Du kan altså både høre, tale, hoste, flytte på dig selv. Blot er det meget sandsynligt, at du forsøger at undgå det meste af det, fordi du simpelthen bliver så afslappet, at du ikke gider. Så du er alt det, du ellers er, og kan alt det, du ellers kan – du kan bare noget ekstra også, da du er i stand til at opleve på en ”ekstra frekvens”. Hypnose eller trance kan etableres på flere niveauer – let, mellem, eller dyb hypnosetilstand.

Til forandringsformål som hypnoterapi er det normalt de lette til mellem hypnosedybder, der opereres med. Dels fordi dette er tilstrækkeligt, dels da det ofte er nødvendigt, at den hypnotiserede deltager aktivt i samarbejdet om forandringsprocessen, som ofte er en dialog mellem klienten og hypnoterapeuten.

Læs her, hvordan hypnose hjalp Kristine med at tabe sig

Påstand: Hypnose kan være skadeligt for de letpåvirkelige

Sandt: Hypnose består groft forenklet i at skabe indre forestillinger, der rummer forslag til sindet, i en modtagelig tilstand. Dette foregår i alle menneskers indre i kraft af de tanker og forestillinger, vi i forvejen gør os.

Det kan være i form af bekymringer og dagdrømme, eller det vi bare forestiller os, når vi tænker på, hvad der vil ske senere på dagen. Overdreven bekymring kan siges at være en slags negativ selvhypnose, der skaber en stemning af negativ forventning eller ligefrem angst. På den måde er det jo sandt nok, at det, vi forestiller os, kan være skadeligt for os, og at nogle mennesker har en bedre forestillingsevne og dermed er mere modtagelige.

Pointen er, at i en terapeutisk hypnose er vi noget mere omhyggelige med, at det, vi forestiller os, har en gavnlig effekt på os i forhold til det, vi ønsker os af livet, så vi bruger sindets egen iboende evne på en positiv måde. Når det er sagt, er det samtidig vigtigt at vide, at der er tilfælde, hvor man skal undlade eller være varsom med brugen af hypnose for at sikre sig kun de positive resultater af det.

Det kan være f.eks. ved visse psykiatriske diagnoser og personlighedsforstyrrelser, men også ved anoreksi eller fysisk sygdom som epilepsi skal man undlade hypnose eller sikre sig en udelukkende positiv brug af den. Derfor er det vigtigt at benytte sig af seriøse hypnotisører eller hypnoterapeuter, som lever op til krav om uddannelse og etiske retningslinjer.

Vil du gerne prøve hypnoterapi? På shop.dk kan du bestille en session hos hypnoteraput Kate Mohadjer

Påstand: Du kan blive hypnotiseret mod din vilje

Sandt og falsk: I almindelige situationer vil hypnose kun have en effekt der, hvor der i forvejen er en modtagelighed i sindet for de forslag, der fremsættes, og en form for kontrakt i kraft af tillid til situationen og den, der hypnotiserer.

Det kan dog ikke udelukkes, at det i ekstreme situationer, f.eks. langvarig eller massiv påvirkning (”hjernevask”) er muligt at påvirke en person mod vedkommendes vilje – men dette gælder jo både med eller uden hypnose.

Er du blevet nysgerrig på at læse mere om hypnose?

I dette nummer af Ude og Hjemme nr. 23, kan du på vores faste psykologisider læse flere spørgsmål og svar og lære meget mere om hypnose.