7 råd til at spise din høfeber i bund

Bestemte fødevarer eller kosttilskud kan ikke fjerne høfeber, men du vinder meget ved at spise på en måde, som dæmper tendensen til at reagere med irritation i øjne og næse. Det kaldes at spise antiinflammatorisk.

Spis høfeber i bund

Spis din høfeber i bund

1. Fisk og anden havføde giver dig omega-3-fedtsyrer, som er antiinflammatoriske og dæmper allergisymptomer. Spis fisk mindst to gange om ugen.

2. Supplér eventuelt med kapsler eller flydende olie på dage, når du ikke spiser fisk. I svære perioder skal du op i dosis, nemlig omkring 2.400 milligram omega-3 dagligt.

3. Anvend hørfrøolie og hørfrø i madlavningen.Det giver også omega-3.

Træn uden høfeber

4. Skær kraftigt ned på forarbejdet mad, junkfood og anden kunstig mad fyldt med fedt og sukker. Det er inflammatorisk og forværrer dine symptomer.

5. Vælg groft, når du kan. Fuldkornsbrød samt grovere udgaver af pasta og ris giver flere kostfibre, og så bliver blodsukkeret mere stabilt og ikke så inflammatorisk.

6. Spis grøntsager, bær, frugt krydderier og krydderurter fra hele farveskalaen. Fyldt med gode stoffer for immunforsvaret.

Vil du være udhvilet? Så gå i seng på præcis dette tidspunkt

7. Nogle pollenallergikere tåler ikke bestemte fødevarer på grund af såkaldt krydsallergi. Som birkepollenallergiker skal du blandt andet være opmærksom på, om du tåler hasselnød, æble, pære, mandel, kiwi, tomat, gulerod, peberfrugt, valnød, paranød, cashewnød, jordnød, blomme, abrikos, nektarin, fersken og kirsebær.

Få Sundhed uden recept af læge Jerk W. Langer hver uge i Ude og Hjemme.