8 gode råd til 8 Timers Kuren

Har du prøvet 8 Timers Kuren? Her får du 8 gode råd, der gør din slankekur nemmere.

8 timers kuren

8-Timers Kuren - effektiv slankekur

Kender du 8 Timers Kuren? Klik her, for at få en introduktion til 8 timers kuren >>

8 råd til 8 Timers Kuren

1. Du behøver ikke følge kuren slavisk.
Når du faster 16 timer i døgnet, giver du din krop en pause og muligheden for at forbrænde og fordøje. Den gode nyhed er, at når du er kommet godt i gang med din nye livsstil, behøver du ikke at gennemføre de 16 timers faste hele tiden. Tre-fire dage om ugen er nok til at fastholde et vægttab - og endda tabe sig mere.

2. Drik
Begynd dagen med kaffe eller te. Selv med en smule mælk og sukker er det en god start. Koffein virker mildt appetitdæmpende. Drikker du hverken kaffe eller te, så drik i hvert fald et stort glas vand eller mælk. Husk resten af dagen, at tørst kan forveksles med sult. Sluk altså tørsten først og mærk så efter, om du stadig er sulten. I fasteperioden må du kun drikke vand, kaffe eller te uden sukker og mælk.

SE OGSÅ: Kostplan til 8-Timers Kuren - se de gode ideer her >>

3. Vælg selv din 8-timers periode
Er du mest sulten om morgenen og tidligt på dagen, så vælg en periode, der for eksempel hedder syv til 15. Hvis du er mest sulten senere på dagen, så vent med at begynde at spise til klokken 10 og slut klokken 18.

4. Sov godt
Gå tidligere i seng, end du plejer. En god nattesøvn gavner dit vægttab. Når der er gået et vist stykke tid, siden du har spist, begynder din krop at producere et hormon, der holder dig vågen. Det er derfor vigtigt, at du sover, inden dette sker. Kan du slet ikke falde i søvn, er det tilladt et tage en lille bid, for eksempel et halvt stykke rugbrød med ost eller en halv banan med et glas mælk.

5. Motion i stedet for mad
Motion er den perfekte afledning, hvis du føler sult i fasteperioden. Det værste, du kan gøre, er - ingenting. En rumlende mave bør altså være tegn til dig om, at det er tid til at gå eller løbe en tur, måske helt hen i motionscentret.

6. Spis protein
En stor, saftig bøf, en grillkylling eller et lækkert stykke laks giver dig et proteinboost. Det mætter længe og styrker dine muskler. Du kan slet ikke spise for meget protein, så få masser af det i løbet af dagen.

7. Bliv ven med kulhydraterne.
En portion pasta, pizza eller ris. Lyder det godt - men alt for fyldt med kulhydrater? Kulhydrater er bedre end deres rygte. Du skal blot helst spise dem til måltiderne. Spiser du alt for kulhydratrige snacks og mellemmåltider, kan det bringe dit vægttab i fare. Så spis gerne ris og pasta samt kartofler til måltiderne.

7. Planlæg dine synder
Om din last er chokolade, pizza, chips eller is, er ligegyldigt. Du må gerne få det i din otte timers spiseperiode. Et godt råd er dog i forvejen at planlægge, hvor meget og hvornår du vil spise af det, der før har været forbudt. Afsavn for livstid er ikke en del af 8 Timers Kuren. Men at der skal gå nogle timer, til næste gang du må snacke, kan du nok overskue.

SE OGSÅ: Guide til 10 populære slankekure med hurtigt vægttab. Find din slankekur her >>