Bliv klog på 5:2 og andre fastekure

Faste med mellemrum er den nye måde at blive sund og slank på. Men hvad sker der egentlig i kroppen, når den faster? Bliv klog på 5:2 Kuren og andre fastekure her

slankekur

Såkaldt intermitterende faste - eller faste med mellemrum - er den nye måde at blive sund og slank på. Når man ikke spiser, begynder kroppen automatisk at bruge af kulhydrat-depoterne. Når de er tomme, begynder den at tære på fedtet for på den måde at skåne musklerne fra at blive nedbrudt. Derfor betyder faste blandt andet, at man primært taber fedt frem for muskelmasse.

Vil du gerne vide mere om 5:2 Kuren? Læs om 5:2 Kuren her >>

Effektiv fastekur

Teorien bag 5:2 kuren er, at kroppen får ro til at reparere sine celler, når den ikke hele tiden skal bruge kræfter på at fordøje al den mad, vi hælder i den. Effekten indtræder efter 12-15 timer.

- Forsøg med rotter, mus og menneskeaber tyder på, at kaloriebegrænsning forsinker aldringen og nedsætter risikoen for alderdomssygdomme, og jeg tror, at det på flere måder kan være meget godt for os at være sultne en gang imellem, forklarer professor Bente Klarlund, overlæge ved Rigshospitalet og leder af Centre of Inflammation and Metabolism, som undersøger sammenhængen mellem fysisk aktivitet og muskelfunktion på molekylært niveau.

Kendte fastekure

  • Alternate Day Fasting: Man holder en modificeret faste hver anden dag og spiser normalt resten af tiden. Man kan deriomod vælge at faste færre timer ad gangen. Til forskel fra 5:2-diæten faster man færre timer ad gangen.
  • 16:8-diæten også kaldet 8 timers kuren: Man spiser normalt i 8 timer i døgnet og faster i 16 sammenhængende timer. Man kan f.eks. planlægge at spise normalt mellem klokken 12.00 og klokken 20.00.
  • 5:2 kuren: Man holder en såkaldt modificeret faste to dage om ugen og spiser normalt de resterende fem dage. På en fastedag må kvinder indtage maks 500 kalorier og mænd maks 600. Man faster 12-15 sammenhængende timer helt uden mad.

SE OGSÅ: Madplan til 5:2 kuren

Vælg den slankekur, der passer bedst til dig

Det er ikke altid nemt at begå sig i den voldsomme jungle af slankekure, der lover et varigt og hurtigt vægttab. Vi er alle forskellige, og derfor er det ikke altid, at den samme slankekur passer til os.

Hvis du gerne vil have succes med din slankekur er det en god idé at finde en kur, der passer til dit temperament - især når du skal kickstarte dit vægttab. Men når du har nået dit mål, skal du også kunne overholde de mest basale principper i din slankekur som en ny livsstil, så du slipper for at tage kiloene på igen.

For at hjælpe dig med at finde din ideelle slankekur, har vi samlet en oversigt over 10 af tidens mest populære slankekure, der lover et varigt og hurtigt vægttab:

>> 10 populære slankekure

Bliv slank med slankeguides fra Ude og Hjemmes webshop