Smed 4,2 kg på en uge: Slank uden besvær

Zuzanne Nielsen testede Turbo Suppekuren og blev for alvor motiveret til at fortsætte sit vægttab. Hun tabte sig nemlig 4,2 kg på blot en uge og blev slank uden besvær.

Hvordan er Turbo Suppekuren?

– Det er virkelig en nem kur, for når suppen er lavet, er der mad til alle dagene. Så er det bare at varme den eller tage den med på farten. Jeg var også inviteret til en barnedåb, hvor jeg havde taget min suppe med i en beholder.

Hvad har været den største udfordring?

- Jeg er afhængig af cola og drikker mindst fire til fem dåser hver dag. Første og anden dag var svære for mig at komme igennem, fordi jeg havde lyst til min cola. På andendagen indrømmer jeg, at jeg delte en cola light med min mand.

LÆS OGSÅ: Holbæk Modellen: Mickey og mor taber sig sammen

Hvad var det bedste ved Turbo Suppekuren?

– Det bedste er, at suppen smager så godt, og at den mætter. Jeg har ikke gået rundt og følt, at jeg har sultet mig selv.

Hvad fik dig til at gennemføre?

– Det betød meget, at jeg ikke gik rundt og var sulten. Og så er det til at overskue, når kuren kun varer fem dage.

Slank med 5:2 Kuren

Hvordan vil du fortsætte for at nå din ønskevægt?

– Jeg vil gerne prøve suppekuren en gang til, og så har jeg tænkt mig at fortsætte med 5:2 Kuren. Før suppekuren tvivlede jeg på, at jeg ville være i stand til at faste en hel dag. Men efter suppekuren tror jeg på, at jeg kan.

LÆS OGSÅ: Jeg mødte min gerningsmand

Har du et godt råd til andre, der gerne vil prøve suppekuren?

– Sørg for at gøre det nemt at få suppen med på farten. Køb en beholder, som kan tåle at komme i en mikrobølgeovn.

Har du oplevet andre sidegevinster ved at være på suppekuren?

– Jeg har fundet ud af, at jeg godt kan undvære colaen, og så har jeg oplevet at få mere energi. Undervejs faldt jeg faktisk ikke i søvn i sofaen om aftenen, som jeg ellers plejer at gøre. Min mand fik også lyst til at prøve suppen og tabte sig af det.

Zuzanne har fundet løbeskoene frem, for nu vil hun ud over at gå på 5:2 Kuren og så i gang med at motionere.

Navn: Zuzanne Nielsen

Alder: 50 år

By: Orø

Job: Billettør på Orø-færgen

Privat: Gift og mor til

to voksne piger.

Højde: 176 cm

Startvæg t: 77,6 kilo

Efter Turbosuppe Kuren: 73,4 kilo

Ønskevægt: 65 kilo