Sådan undgår du at få stressede børn

Danske børnefamilier er utrolig pressede og går ned med stress på stribe. Jeg har selv været sygemeldt med stress tre gange.Når vi voksne rammes af stress, er der risiko for, at vores børn også gør. Det skal vi ikke dunke os selv i hovedet med, for ingen beder om at blive stressramt.Men vi skal forsøge at undgå stress, og her gælder det om at kende tegnene på stress og give ungerne nogle gode vaner.

Der er lige så mange svar på, hvorfor børn får stress som for de voksne stressramtes vedkommende. Men årsagerne findes især i familien, blandt andre nære relationer og i hverdagen. Stressforeningen kender en række af årsagerne:

De voksnes stress smitter

¤ Hvis de voksne omkring barnet - og det gælder både forældre, pædagoger og lærere - er stressede, risikerer barnet også at blive det.

¤ I det hele taget smitter forældrenes ambitioner og hektiske livsstil af på ungerne.

¤ Det samme gælder økonomiske problemer, konflikter, dårlig stemning og bekymringer i familien.

LÆS OGSÅ: 10 tips til en bedre rejse med børnene

Tidligt i seng

¤ Pas sengetiderne. For lidt søvn kan give stress, ligesom krævende skolearbejde med for mange opgaver, for lidt tid, for høje eller for lave krav er stressende.

¤ For mange fritidsaktiviteter betyder for meget travlhed i hverdagen. Overforbrug af computer, mobiltelefon og fjernsyn er også stressende.

Charlotte Højlund
- Mor til 7, foredragsholder og forfatter

Charlotte Højlund giver hver uge gode tips til familien - helt uden løftet pegefinger.
Ud over at være mor til 7, er hun foredragsholder og forfatter til bogen "Moar - sådan får du hvilepuls i hverdagen".

Vigtige venskaber

¤ Isolation, manglende støtte og tryghed skader. Børn skal have nærvær og tæt, fortrolig kontakt til voksne.

¤ Omvendt kan for mange relationer at forholde sig til give stress. Det samme gælder dårlige venner, negative venskaber, mangel på tætte venner, afvisning og mobning.

Giv gode vaner

Vi kan ikke leve vores børns liv for dem, men når vi ved, hvad der skaber stress hos børn, kan vi forebygge det med nogle gode vaner:

¤ Vis det gode eksempel. Hvis vi er pressede og bekymrede, smitter det af på børnene - men det gør det gode humør og overskud heldigvis også.

¤ Sørg for nok søvn, motion og frisk luft. Alt for mange børn sover for lidt, kommer for lidt ud og sidder for meget ned. Sæt enkle regler op om, at børnene skal ud i weekenden, eller at en times spil er lig med en times udetid. Det kan begrænse tiden foran skærmen en del, og så giver det bevægelse og frisk luft.

LÆS OSGÅ: Hvilken lærings-type er dit barn?

Den lille snak

¤ Tal med dit barn. Husk snakken på vej hjem fra skole, på vej til sport, på turen i
supermarkedet eller over kartoffelskrælningen. Find de huller, der er.

Plads til pauser

¤ Husk pauserne. Både børn og voksne har brug for perioder, hvor der bare ikke sker noget. En rigtig træls sætning fra min egne barndom lød: "Det er godt at kede sig", og den holder.

¤ Skru ned for ambitionerne. Sørg for, at dit barns fritid ikke er alt for planlagt. Nøjes med en eller to fritidsaktiviteter per sæson, så der stadig er plads til venner, lektier, fritidsarbejde og samvær.