Brev til Anne-Marie Østersøe: Panik over tvillinger

En kvinde venter tvillinger med sin mand. Først syntes hun, det var fantastisk, men nu er hun gået i panik over, hvad fremtiden vil bringe.

Kvinde er gravid med tvillinger

Panik over tvillinger

Kære Anne-Marie 
Jeg har fået af vide, at vi venter tvillinger. Først syntes jeg, at det var helt fantastisk, men nu er jeg nærmest gået i panik. Jeg ved ikke, om jeg kan klare to børn på en gang. Jeg har selvfølgelig min mand, men vi har også en datter på 3 år, og pludselig er det meget, vi skal overskue.

Kan du se, om jeg klarer det? Min mand er mere optimistisk.
Jeg har en god familie, men jeg kan jo ikke bede dem om hjælp hele tiden. Kan du give mig lidt ro, så jeg kan nyde min graviditet?

Kærlig hilsen fra Jomfruen

Læs også: Plejebarnet skal bortadopteres

Kære Jomfru


Tillykke med familieforøgelsen, også selv om der kommer to på en gang! Jeg kan godt forstå, at det er overvældende, men det skal nok gå. Som du selv skriver, har du en god familie, og de vil gerne hjælpe jer. Jeg håber, det beroliger dig lidt.

Kærlig hilsen Anne-Marie