Brev til Mimi: Jeg er bange for at skuffe mor

Som barn fik GR at vide af sin mor, at hendes far havde svigtet familien. Men nu er GR voksen og har fået en anden forklaring af sin far, som igen er en del af hendes liv. Hun tør dog ikke fortælle sin mor, at hun atter ser sin far, for hun mener moren vil blive skuffet og ked af det. Er du enig i Mimis råd?  

Hej Mimi
Min far forlod min mor og mig, da jeg var 3 år. Min mor opdrog mig alene, og hun talte tit grimt om min far og sagde, at han ikke elskede os. Jeg holdt altid med min mor og syntes, min far var dum.

Som voksen har jeg imidlertid fået kontakt til min far, og det har givet mig et helt andet billede af, hvad der skete dengang, og hvorfor han forlod os. Jeg forstår ham og synes ikke længere, han er dum.

Jeg har ikke fortalt min mor, at jeg er begyndt at se min far, for jeg tror, hun vil blive ked af det og skuffet. Jeg føler, jeg svigter hende, men samtidig er jeg glad for, at min far er en del af mit liv igen. Skal jeg fortælle hende, at jeg ser ham, eller er det bedre ikke at sige noget?
Hilsen GR

Lad sandheden komme frem

Kære GR
Hvor er det dejligt, at du har fundet sammen med din far. Jeg kan mærke, at det gør dig glad, og det skal du også forklare din mor.

Jeg giver dig ret i, at hun formentlig bliver skuffet, fordi hun stadig er vred på ham, men det må du ikke lade dig gå på af. Du har som barn ret til at omgås både din mor og din far, og det må hun ikke forhindre dig i.

At skjule sandheden for din mor er en dårlig idé. Hun kan risikere at finde ud af det alligevel, og så er der for alvor problemer. Og under alle omstændigheder er sådan en hemmelighed ikke rar at gå rundt med for dig.

Du må tale lige ud af posen. Din mor vil nok komme over det.

Kærligt talt Mimi