Brev til Mimi: Vores søn er for stille

En bekymret far skriver til Mimi, fordi hans søn er for stille efter lærernes mening. De mener, at drengen skal opfordres til at bevæge sig mere. Faderen har dog ikke lyst til at tvinge sin søn.

Kære Mimi
Min kone og jeg har to dejlige sønner på 8 og 6 år. Min kone gik hjemme med dem begge, til de hver især skulle begynde i skole. De fik begge hurtigt mange kammerater. Den ældste er meget aktiv og elsker at klatre og spille fodbold, mens den yngste altid har været mere stille, både fysisk og psykisk.

Skal vi tvinge ham?

Vi har prøvet at opmuntre ham til at røre sig, men han har ikke lyst og vil hellere sidde og lægge puslespil eller læse. Til den seneste samtale med skolen sagde lærerne, at de syntes, han var for stillesiddende. De opfordrede os til at få ham til at bevæge sig mere. Det er ikke, fordi han er overvægtig.
Vi synes, det er svært at presse ham, for han kan ikke lide det. Han minder på mange måder om mig, da jeg var barn, og jeg havde ingen problemer, selv om jeg var mere introvert og stille end flertallet. Skal vi virkelig tvinge ham til at bevæge sig mere og generelt komme lidt mere ud af busken?
Hilsen En bekymret far

LÆS OGSÅ: Hvilken læringstype er dit barn?

Lad ham være

Kære Bekymrede far
Jeg synes, du skal droppe bekymringerne. Din søn lever måske ikke helt op til nutidens idealer om “en rask dreng”, men hvem i alverden siger, at det er det eneste saliggørende! Du skal lade ham være den, han er. Det er sandelig ikke dårligt, at man gerne vil fordybe sig i en bog eller et spil. Du kender jo også til den glæde fra din egen barndom.
Lad ham blive i sin ”busk”, hvor han trives, og fortæl lærerne, at uanset kravet om bevægelse – der lige nu er det eneste saliggørende – skal børn have lov at udvikle sig, som det passer bedst til den enkelte. Og der er altså andet i livet end fodbold.
Kærligt talt Mimi