En læser fortæller: Noget om svin

Ingen nazister satte tænderne i en flæskesteg fra vores gård.

Far ville sælge bacongrise

Mit barndomshjem var en gård i Vendsyssel, og allerede inden min fødsel i 1927 var min far blevet klar over, at der var mulighed for at levere såkaldte bacongrise til England.

Han byggede derfor et stort svinehus til gården. Det bestod af 12 svinestier, seks på hver side af midtergangen, hvor man kunne gå og fodre disse grise.

Det var vigtigt, at grisene havde det godt og blev behandlet ordentligt, for når de skulle på slagteriet, blev både kød og sværen målt og vejet, og var det over eller under den ønskede vægt, var der fradrag i prisen. Grisene måtte heller ikke have blå mærker eller skader.

Far var meget omhyggelig med at passe sine grise, og det blev gjort efter en nøje plan. Kun når mine forældre skulle ud, fik min storebror betroet dette vigtige job.

Når en so skulle have smågrise, blev hun flyttet fra de øvrige grise, og så var der opsyn med hende, mens hun fik sine unger. De nyfødte smågrise kunne gå med det samme.

En so har 12 dievorter, men hvis hun fik 13 grise, var der jo ikke nok, og hvis de alle skulle overleve, måtte vi selv passe den sidste gris.

Jeg kan huske, at min storesøster Ellen på 13 år blev plejemor til en nyfødt gris. Hun gav den sutteflaske i lang tid og kaldte den Øffe, men da grisen var blevet stor og fin, blev den sendt på slagteriet, og så græd stakkels Ellen.

Hverken løgn eller sandhed

Da Danmark blev besat af tyskerne i 1940, var det slut med den lukrative griseeksport til England, og min far stoppede straks med svineavlen.

På et tidspunkt kom de tyske soldater for at købe grise af far, men han svarede, at det desværre var ham umuligt at levere grise til det tyske militær, for han havde meget svært ved at skaffe tilstrækkeligt foder til grisene i stalden. Det var ikke helt lyv, men det var heller ikke helt sandt.

Til eget forbrug måtte vi kun slagte to grise om året. Nogle andre landmænd på egnen sagde til min far, at han vel godt kunne sælge de overskydende grise til tyskerne, men far rystede på hovedet og svarede: – Jeg opfeder ikke svin til svin.

Det var hårde ord, men min far havde sine faste principper, og ingen nazister fik nogensinde sat tænderne i en flæskesteg fra vores gård.

Send din egen historie til [email protected] – vi garanterer anonymitet.