En læser fortæller: Det gør så ondt at miste

Jeg har det, som om jeg har fået amputeret en del af mig selv ...

Min hund døde

Jeg var 12 år, da jeg første gang oplevede et smerteligt tab. Det skete, da vores skønne labrador Muggi døde af alderdom. 

Muggi var ældre end mig, så den havde været der i hele mit liv, og jeg havde gået så mange ture med den og fortalt den alle mine hemmeligheder. Nu var den væk for evigt, og jeg savnede den inderligt.

Kort efter min konfirmation sov min mormor ind efter alvorlig sygdom, og det var slemt, for jeg var blevet passet hos hende som lille og havde haft et nært forhold til hende. Det var næsten ikke til at forstå, at jeg aldrig skulle få et kram og en karamelstang af hende igen. 

Min søde farfar døde den sommer, jeg blev student, og jeg var nu ved at forstå, at det at miste var en del af livet. Noget kunne forsvinde og aldrig nogensinde komme tilbage. Men den indsigt var ikke ensbetydende med, at det blev lettere at bære tabet.

Læs også: En læser fortæller: Min sorg tager tid

Årene gik, og jeg mødte i en alder af 20 år Karsten, som jeg blev meget forelsket i. Vi blev gift fire år senere og fik tre skønne unger. Nu, hvor jeg var mor, tænkte jeg, at det værste af alt ville være, hvis der skete noget slemt med et af børnene. At miste en af dem turde jeg slet ikke forestille mig. 

En større smerte

For 10 år siden faldt min mor bort. Jeg er enebarn, og måske derfor havde mor og jeg altid været meget tætte og talt sammen hver dag. Jeg længtes usigeligt efter hende, og det føltes så tungt at miste hende og håndtere den kendsgerning, at hun ikke længere fandtes her på jorden. Jeg tænkte, at det tab nok var det værste, jeg ville komme ud for.  

Men jeg tog fejl. Det er nemlig endnu mere hårdt at miste én, man elsker, mens denne person stadig er i live. 

For halvandet år siden forlod Karsten mig, fordi han var kommet til at elske en yngre kvinde. Han lever videre og er lykkelig uden mig, mens jeg i lang tid har følt det, som om jeg har fået amputeret en meget vital del af mig selv. Der er intet håb om, at han kommer tilbage, for i en alder af 56 år skal han være far igen. Nu ved jeg virkelig, hvor ondt det gør at miste. 

Send din egen historie til [email protected] - vi garanterer anonymitet.