En læser fortæller: Min første skoledag

Jeg havde styr på bogstaver, tal, udstyr og påklædning, og ingen glædede sig mere end mig til at begynde i skole den dag i 1955.

En tragisk ulykke

I min tidlige barndom var jeg bedsteveninde med Else, som boede kun to huse fra mig og mine forældre. Vi havde kendt hinanden, siden vi var tre år, og vi skulle også begynde i skolen samme dag, nemlig den 12. august 1955. Det så vi meget frem til.

Elses familiemæssige baggrund var anderledes end min, for hun og hendes to ældre søskende boede alene sammen med deres far, som var enkemand. Elses mor var nemlig omkommet i en tragisk ulykke, da Else var blot fire år. 

Den fatale dag var Elses mor gået ned i vaskekælderen, hvor hun havde tændt op under gruekedlen. Der var en del vasketøj, som skulle koges, og moderen havde taget Else med ned i vaskekælderen, så hun bedre kunne holde øje med hende. 

Da vandet i gruekedlen kom i kog, ville moderen hælde det over i en stor vaskebalje, men hun gled i en sjat vand på gulvet og fik det kogende vand over sig. Hun skreg af smerte, og Else var naturligvis blevet meget bange, men hun havde haft åndsnærværelse nok til at løbe efter hjælp. 

Moderen var omgående kommet på sygehuset, og her blev det konstateret, at hun var skoldet over det meste af kroppen. Efter et par dages indlæggelse stødte en lungebetændelse til, og den kostede Elses mor livet.

Læs også: Gode råd til skolestart

Else kom selv over til os for at fortælle, at hendes mor var død. Jeg kan stadig se for mig, hvordan hun lænede sig op mod en stol, mens hun stille fik sagt det med moderens død. 

Min mor trak hende ind til sig og hviskede sagte nogle trøstende ord til hende, og lidt efter sagde mor ømt, at nu skulle vi læse en historie. Den dag fik Else lov til at sidde hos mor, mens jeg satte mig på gulvet.

Else og jeg havde også leget sammen, inden hun mistede sin mor, men efter moderens død begyndte hun at komme meget mere over til os, især når hendes ældre søskende var i skole.

Vi ville i samme klasse

De sidste mange dage før vores første skoledag var skolen selvfølgelig det helt store emne. Jeg vidste, at jeg skulle begynde i 1. E, for det havde vi fået brev om. Derimod vidste Else ikke, hvilken klasse hun skulle gå i, for hendes far havde ikke fået nogen besked om det. Else og jeg havde dog aftalt, at jeg skulle holde en plads til hende, for vi ville jo så gerne gå i samme klasse.

På flere måder var jeg godt forberedt til skolestarten. Dels kendte jeg alle bogstaverne og tallene og kunne også skrive mit eget navn og flere andre. Dels havde jeg i foråret fejret 7-års fødselsdag, og i gave havde jeg blandt andet fået en skoletaske. Den var af mørkebrunt læder og lugtede så dejligt. 

Min moster havde givet mig et penalhus i lyst skind, og det var fyldt med blyanter og farveblyanter. Desuden var der viskelæder, lineal og blyantspidser. På det tidspunkt hørte en blækpen også til ethvert skolebarns udrustning, så det manglede heller ikke. I penalhuset lå også en lille klud til at tørre pennen af med efter brug.

Min mors veninde havde en datter, der var lidt ældre end mig, og hende arvede jeg tøj efter. I den seneste sæk tøj, vi havde fået fra dem, havde der ligget en fin hvid kjole. Den skulle naturligvis gemmes til min første skoledag. 

Jeg havde også fået nye sko i fødselsdagsgave. Det var en slags hvide sandaler, og de skulle vaskes og derefter kridtes, hvis de blev beskidte. Jeg havde kun brugt dem få gange, for de skulle selvfølgelig sidde på mine fødder på min første skoledag.

Seks førsteklasser

Allerede tidligt om morgenen den 12. august kaldte jeg på min mor. Hun kom ind til mig og spurgte smilende, om jeg allerede var vågen.

– Mor, hvor lang tid er der, til jeg skal i skole? spurgte jeg ophidset.

– Klokken er kun fem, og vi skal først være i skolen klokken 12, så der er syv timer til. Mon ikke du kan sove lidt længere?

Men det kunne jeg absolut ikke, for jeg var alt for spændt. Derfor stod jeg op, men mor frarådede mig at tage den hvide kjole på, indtil vi skulle af sted. Tænk, hvis den nåede at blive beskidt. 

Ved morgenbordet talte vi meget om skolen og om Else, som forhåbentlig skulle gå i samme klasse som mig. Endelig blev det tid til afgang, og mor fotograferede mig i min fine kjole og med skoletasken ude på verandaen. 

Derefter gik vi hen til skolen, som lå lidt længere henne på den anden side af vejen. Det var en meget stor skole med cirka 1.200 elever, men de nye elever skulle samles i den mindste af skolebygningerne.

En masse forældre og børn var allerede samlet foran bygningen, og der var så mange nye elever, at der var oprettet hele seks førsteklasser. Vi skulle gå i skole hver dag fra 12 til 15, og senere fandt jeg ud af, at andenklasserne brugte vores klasselokaler fra otte til 12 hver dag.

Læs også: Maria: Jeg mobbede Martin, og han tog sit liv

Mor og jeg fandt hurtigt klasselokalet til 1. E, og jeg satte mig ved et tomt bord, hvorfra jeg kunne se ud på gangen. Mor stillede sig op mod væggen sammen med de andre voksne. Hun kendte en del af dem. 

Som aftalt holdt jeg en plads til Else, selv om der kom flere og spurgte, om de måtte sidde ved siden af mig. Hver gang sagde jeg til dem, at pladsen var optaget. 

Pludselig fik jeg øje på Else og hendes far ude i gangen. 

– Her er jeg, og jeg har holdt en plads til dig, Else! råbte jeg så højt som muligt. Else løb hen til mig, og vi var begge så glade. Hendes far stillede sig op mod væggen ved siden af min mor.

Så kom vores klasselærer, som hed Keld Berg Madsen. Han hilste på os og holdt en lille velkomsttale, og imens talte jeg alle eleverne. Vi var hele 36!

Vores klasselærer udleverede en læsebog til hver, og den handlede om Ida og Erik. Jeg åbnede den straks, og til min glæde var der flere ord, jeg kunne læse. Vi fik også en regnebog og et skoleskema, hvor fagene dansk, naturhistorie, bibelhistorie, gymnastik og regning var anført.

Alt for hurtigt var første skoledag forbi, men da vores klasselærer havde snakket lidt med vores forældre og derefter gik hen mod lærerværelset, løb jeg efter ham.

– Lærer Madsen, kaldte jeg stakåndet. – Kan Else ikke gå i min klasse? Hendes mor er nemlig død, men Else er tit hjemme hos os, for hun må gerne låne min mor en gang imellem. 

Den flinke lærer svarede mig smilende, at han ville se, om det kunne lade sig gøre. Derefter strøg han mig blidt over håret og gik.

Min mor inviterede Elses far på kaffe, men han havde desværre ikke tid, for han skulle tilbage til sit job. Derfor var det kun Else og mor og mig, der hyggede med mors nybagte kage derhjemme. Vi fik også en hel ananassodavand hver, og bagefter kiggede vi i vores nye bøger.

Sangleg med drengene

Næste dag fik vi at vide, at Else gerne måtte gå i min klasse. Man havde glemt at skrive i indkaldelsen, hvilken klasse hun skulle gå i, men det var netop 1. E, så vi blev meget glade.

De efterfølgende dage var meget spændende, og vi legede blandt andet navneleg, så vi kunne lære hinandens navne at kende. Det var dog lidt svært, for der var flere børn med navnene Niels, Hans-Erik, Jens, Birthe og Hanne. 

I frikvartererne legede vi sanglege, og det bedste var, hvis vi kunne få drengene med.

Under den store gymnastiksal lå der et skolekøkken, og der var der i spisefrikvarteret bespisning af børn fra dårligt stillede familier. Gennem vinduerne kunne man selvfølgelig se de børn, der sad og spiste i den høje kælder. Det var meget brugt at kigge ned på dem, og jeg gjorde det også selv. Jeg kendte en af de damer, der arbejdede dernede, og hende ville jeg vinke til. 

Det var min undskyldning for at være nysgerrig, og i dag synes jeg egentlig, at det var en grim ting at glo ned på de børn, hvis forældre havde svært ved at give dem mad nok. Men sådan var det.

Min mor blev syg

I pinseferien i slutningen af skoleåret besøgte mine forældre og jeg nogle af deres venner, som ejede et hotel. Det var et dejligt sted tæt på hav og skov, men i løbet af ferien blev min mor meget syg og måtte ikke flyttes. 

Jeg kan ikke huske, hvad hun fejlede, men konsekvensen var, at mor måtte blive på hotellet, mens jeg måtte flytte ind hos min moster. Far kunne ikke passe mig, for han skulle jo tage sig af sin forretning. Moster boede i en landsby et stykke væk, og hun arbejdede som lærer i landsbyskolen. Far og jeg tog skinnebussen til stationen, og der hentede moster mig.

Derfor kom jeg til at tilbringe nogle af de sidste uger af mit første år i en landsbyskole, hvor alt var meget anderledes end det, jeg var vant til i min byskole. Blandt andet blev der i stedet for blyant og papir brugt tavle og griffel til at skrive regnestykker på. Det var lidt nyt og spændende for mig. Alligevel var jeg vældig lettet, da mor blev rask, og jeg kunne vende tilbage til min egen skole. 

Nu skulle klassen deles, og otte lidt svagere elever skulle have deres egen klasse. Men Else blev heldigvis, hvor hun var, nemlig sammen med mig. 

Send din egen historie til [email protected] - vi garanterer anonymitet.