5 apps der redder julen

Hvis du har tendens til stress i julen, kommer her en række apps, som med garanti kan hjælpe dig.

Ja, ja - julen er sød og dejlig og hjerternes tid og alt det der. Men den er også anledning til stress. Her får du fem apps, der kan hjælpe dig til at gøre julen lidt mere stressfri:

1. Julesange

Hvad er det nu lige, man gør, når man skal gå rundt om træet og de gamle, krøllede sanghæfter med julesangene er blevet væk eller ligger i bunden af en støvet kasse ude i skuret?
Bare rolig. Hjælpen er nær. Man fisker sin smartphone op ad lommen og finder dem på en julesange-app. Der findes et hav af julesange-apps - og mange af dem er gratis eller koster blot nogle få kroner.

Eksempel:
Danske Julesange (fra HoniDoo ApS). Her finder du alle de gode danske julesange og julesalmer. Du kan se teksterne direkte på skræmen, og flere af sangene er endda indsunget, så man blot kan synge med. Pris: 13,00 kroner. Tjek også 'Gratis julesange' eller 'JuleAppen' i Google Play og App Store.

LÆS OGSÅ: Kom frisk igennem efteråret

2. Julemiddag

Åh nej - du har glemt, hvordan man laver sovsen, og hvor længe flæskestegen skal have i ovnen. Og hvor mange grader er det nu lige, ovnen skal stå på?
Også her er hjælpen lige ved hånden. Der findes masser af apps med gratis kogebøger.

Eksempel:
Kokkeskole (fra Scale Soft). Her får du en trin for trin guide til alle de traditionelle juleretter, og mod en betaling på 6 kroner per måned kan du se videoer, hvor retterne tilberedes. Pris: Gratis.

LÆS OGSÅ: Risalamande med kirsebærsovs

3. Juleindkøbspanik!

Det er den 23. december, og sveden springer frem på din pande. Du har ikke handlet til julemiddagen endnu. Hvad gør du?
Også her kan smartphonen være en god ven i nøden. Flere forskellige apps kan hjælpe dig med at finde både åbningstider og gode tilbud.

Eksempel:
Hvad har åbent nu? (fra Dotsquare LLC). Her finder du de dagligvarebutikker i nærheden af dig, som har åbent lige nu samt åbningstider i de kommende dage. Med appen 'eTilbudsavis' kan du finde byens bedste tilbud på flæskesteg, juleand og andre nødvendige dagligvarer. Pris: Gratis.

LÆS OGSÅ: Her er julefrokostens værste fælder

4. Dit køleskab bugner af mad - hvad gør du?

Julemiddagen er vel overstået, og der er langt fra blevet spist op. Der er masser af kød, kartofler og mejeriprodukter tilbage. Du orker ikke mere julemad og overvejer at losse det i skraldespanden for at få det ud af verden. Men så får du dårlig samvittighed. Hvad gør du?
Bare rolig. Hjælpen er lige ved hånden.

Eksempel:
For Resten (fra Forbrugerrådet). Her taster du dine rester ind - og wupti! Kort efter har du en opskrift, som forvandler dine rester til lækre madretter. Pris: Gratis.

LÆS OGSÅ: Kvinder skal droppe fællesgaverne

5. Undgå dobbelt-gaver

Du er på julegaveindkøb og har en stak ønskelister med. Men hvad mon de andre giver hinanden? Før havde du måske været tilbøjelig til at tage chancen og købe noget - men ikke når du hører dette:
Med 'addwish' får du en helt gratis julegavekoordinator, så du nemt og overskueligt kan dele din egen ønskeliste online med familie og venner, og så de indbyrdes kan koordinere, hvem der giver dig hvad.

Få råd til lidt mere, med en rabatkode til Wupti er der store besparelser på lige det du ønsker dig – Find den her rabatkode wupti