Brev til Mimi: Sørger jeg for meget over min kat?

"T" mistede sin kat for to uger siden, og hun er så knust af sorg, at hun græder hver dag og knap har været uden for en dør siden. Hun vil vide, om hun overreagerer. Er du enig i Mimis svar?

Kære Mimi
Måske synes du, jeg er åndssvag, når jeg skriver dette til dig, men jeg har brug for et råd. Jeg har haft den dejligste kat i næsten 17 år, hun fulgte mig i tykt og tyndt, vi ”snakkede” tit sammen, og hun sov i min seng hver eneste nat. For to uger siden fik hun en kræftknude i nakken, og jeg blev nødt til at aflive hende.

Drømmer hun lever

Siden da har jeg bare været så ked af det. Jeg græder hver eneste dag og savner hende helt enormt. Alting herhjemme minder mig om hende, og nogle gange vågner jeg om natten, fordi jeg drømmer, at hun ligger i fodenden. Jeg er helt knust af sorg og har næsten ikke været uden for en dør, siden jeg mistede hende. Er det for meget at reagere sådan?
Hilsen T

LÆS OGSÅ: Historien om en delekat

En ny killing

Kære T
Der er sandelig ikke nogen, der kan bestemme, om det er “for meget” at sørge over tabet af et kært væsen. Du har haft en meget tæt kontakt med det lille dyr i rigtigt mange år, og JEG forstår i hvert fald fuldstændig, at du savner hende helt utroligt meget.
Jeg synes, du skal se at få dig en ny kat. Det bliver ikke det samme, som hende, du måtte aflive, men det kan blive lige så godt – bare på en anden måde. Hjemme hos os er vi klar til en ny killing, hver gang vi har mistet en kat, og jeg kan betro dig, at de to, vi har nu, er de sødeste og sjoveste, vi nogensinde har haft. Det sagde vi også om de forrige!
Når du møder den lille nye killing, der smyger sig op ad dit ben og vil kæle med dig, tror jeg, du vil blive rørt og komme til at holde meget af den. Den skal nok lære at sove I din seng, tro mig. Det er dog klogt at holde den i fodenden. Så velopdragen er mine ikke!
Kærligt talt Mimi