Annonce

Trine: Jeg vil gøre en forskel

Jobbet som SOSU-hjælper er mere end blot et arbejde for 33-årige Trine. Det er en livsstil, hvor det vigtigste er at være der for andre mennesker.

– Jeg elsker mit job, fordi jeg føler, jeg gør en forskel for andre, siger Trine Ørnskov.

Hun er social- og sundhedshjælper og arbejder på plejehjemmet Dronning Ingrids Hjem i Valby. Her har hun arbejdet i 12 år nu, og hun har aldrig været i tvivl om, at hun ville arbejde i ældreplejen.

– Min mor er sygehjælper, og jeg var tit med hende på arbejde. Jeg er vokset op med, at man skal være noget for andre.

Man knytter bånd

Det vigtigste i Trines arbejde er, når de ældre flytter ind. For det er ofte hårdt at skulle forlade sit hjem, og det kan være svært at indse, at man er blevet afhængig af hjælp.

– Det er vigtigt, at de nye beboere mærker, at her er nogle mennesker, som tager sig tid til at lytte til dem. De skal føle sig trygge og mærke, at jeg virkelig er her for dem, siger Trine.

Nogle af de ældre, der flytter ind, har ingen familie, og så bliver Trine og hendes kolleger en slags familie for dem. For jobbet er mere end bare et arbejde.

– Man knytter nogle bånd til hinanden. Det kan være hårdt, når vi mister en beboer.

Selvbestemmelse er vigtig

Når Trine bliver gammel, håber hun, at hun vil være omgivet af mennesker. Hvis hun kommer på plejehjem, ønsker hun, at det bliver lige som på Dronning Ingrids Hjem, hvor beboerne selv bestemmer over deres eget liv. 

– Der er ingen af os, der bryder sig om at få trukket en masse regler ned over hovedet. Når man bor på pleje hjem, skal det svare til at bo hjemme.

Det kan ske for mig 

Trine mener selv, det er usandsynligt, at hun holder i faget, til hun bliver gammel nok til at gå på pension, for hun forventer først, at det bliver, når hun er i starten af 70’erne.

– Jeg startede jo med at arbejde allerede som 17-årig. 

Så jeg når at blive mere slidt end en akademiker, der måske først kommer på arbejdsmarkedet, når hun er 30. Det er først for nylig, at hun er begyndt at tænke på sin pension. Men når hun ser kolleger blive nødt til at stoppe før tid, bliver hun tryg ved at vide, at der er hjælp at få – også inden hun bliver gammel.

Et velfærdstalent 

I foråret blev Trine valgt som et af 100 velfærdstalenter. Prisen blev uddelt til unge ansatte i velfærdsområdet af PenSam og FOA Ungdom. Trine blev nomineret til prisen af en tidligere kollega, der syntes, hun havde fortjent anerkendelse.

– Jeg blev vildt glad. Nogle gange glemmer vi at anerkende hinanden, så det betød meget for mig.

– Man vælger jo ikke at blive social- og sundhedshjælper for pengene eller prestigens skyld. Jeg har valgt det, fordi det giver mig mulighed for at gøre noget godt for andre. Men derfor er det da rigtig rart at blive anerkendt alligevel, siger Trine.

Da Trine blev indstillet til prisen Velfærdens Talent, var det, fordi hun altid har overskud og godt humør. Det kan Trines nuværende kollega Amalie Runge Hansen nikke genkendende til:

– Trine er altid glad og spreder godt humør, når hun er på arbejde, siger hun.

– Trine er sød, og vi hygger os. Hun kører mig indimellem i ladcyklen. Så tager vi ud og plukker frugt eller besøger kirkegården, siger beboer på Dronning Ingrids Hjem, Aase Sølvtorp, der fylder 80 til december.

Pensam giver tryghed

Som medlem af FOA har Trine automatisk sin pensionsordning i PenSam. Det giver hende tryghed at vide, at hun hver måned sparer op til sin pension, og at hun kan få hjælp, hvis hun rammes af sygdom eller stress.

Læs mere på pensam.dk.