Horoskoper

Hos Ude og Hjemme kan du finde spændende historier om astrologi og læse om netop dit personlige stjernetegn samt læse dit dags-, uge-, måneds- og årshoroskop gratis. Herunder finder du en oversigt over de 12 forskellige stjernetegn og samtidig et kort resume af de karakteristika, der er gældende for netop dit. Samtidig kan du også blive klogere på, hvilket stjernetegn der er dit perfekte partnermatch.  


Stenbuk

Årshoroskop

2019


Året som helhed

Du føler dig godt tilpas og på rette spor. Selv om der hviler et større ansvar på dine skuldre, er det ikke noget, der tynger dig. Du har nemlig selv påtaget dig det, og det giver dig den indflydelse, du ønsker. Men der er også forandringer, der kommer mere eller mindre snigende. Din altid stræbsomme, målrettede og arbejdsomme natur bliver der rokket ved. Du kan få interesser, der får dig til at satse noget anderledes. Har du en spirituel åre, kan den få næring fra årets start, og det er ikke sikkert, du har lyst til at slippe den igen. I første omgang kan du gå lidt stille med dørene, men det slipper ikke dine tanker. Sidst på året er du parat til at stå ved nye sider af dig selv og springe ud med dine nye interesser. Nu kan alle se den forvandling, du har været igennem.

Job

Du er en autoritet på dit område, og det er der vist ingen, som er i tvivl om. Du har lagt en særlig vedholdende og arbejdsom indsats det seneste år, og det fortsætter i 2019. Men der dukker nye sider op hos dig, og det kan få dig til at søge nye græsgange. Er det ikke tilfældet på jobbet, kan du som kompensation bruge din fritid på noget helt andet. Sandsynligt er det, at du sidst på året må vurdere, om de mål du tidligere har sat dig, skal justeres. Her gælder det sikkert ikke kun dit job, men mere hvor meget tid og energi, du vil bruge her. Har du alderen til at kunne trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet, kan det meget vel blive aktuelt sidst på året.

Kærlighed

Du evner som regel at opnå det, du sætter dig for, og med det i baghovedet kan du, hvad du vil. For meget fokus på din karriere kan give for stor afstand mellem dig og din partner. Du ved, at de resultater du ønsker, kommer af dine egne anstrengelser. Det lyder måske ikke særlig romantisk, men det kan det blive! Fra starten af marts dukker en lyst til forandring op, der samtidig vækker nogle romantiske og erotiske ønsker. Det er ikke længere nok med status quo. Når du er dig det bevidst, giver det kærligheden potentiale til at vokse.

Årets muligheder

Du får lyst til at inddrage nye interesser.

Astrolog Brian Teglgaard



Om stjernetegnet

Stenbukkens tegn symboliserer alt, som er stabilt, praktisk, med et solidt grundlag. Livets sikkerhed er vigtigt. Stenbukken er kun lykkelig, hvis den er involveret i store projekter, som er rimelig sikre. Vil gerne nå toppen, hvor den faktisk har været på vej siden det var barn. Det er ikke typen, som brænder broer bag sig, og kan altid se en fordel i at kende mennesker i lang tid. At tage ansvar, at undervise eller i det hele taget at videregive viden og vækst til andre, kan indeholde store værdier for en Stenbuk.