Han gav os farve på tv

Selv kaldte Sidney Lee sig ”familiens sorte får”. I virkeligheden var han nok hele Danmarks kulørte får. Ham, der ikke lignede nogen anden. Og ham, som de fleste havde en mening om. Men der var nok ikke mange, der vidste, hvad der virkelig foregik under den selvbrunede hud.

– Det hele spiller.

Sådan sagde 43-årige Sidney Lee for to måneder siden, da han iført sin sædvanlige bandana om hovedet og med en kvinde ved sin side trådte ind på den røde løber til Reality Awards.

Kvinden præsenterede han for Se og Hør som ”Min dame”, og med et nik og et smil, der skulle understrege budskabet, fortalte han, at de havde været sammen ti måneder, og at han aldrig før havde haft det så godt med nogen.

Nu er Sidney Lee død. Om det hele virkelig spillede, er der nok ikke mange der ved. For selv om Sidney Lee viste sig på skærmen i flere end 50 tv-programmer og lukkede seerne med helt ind i hans trange badeværelse i Vanløse, mens han smurte sig ind i selvbruner, er det svært at sige, hvad der virkelig foregik inde bag den kunstigt farvede hud.

 

- Det hele spiller, sagde Sidney Lee til Se og hør, da han få for måneder siden mødte op til Reality Awards med ”sin dame.” Foto Søren Lambert

- Det hele spiller, sagde Sidney Lee til Se og hør, da han få for måneder siden mødte op til Reality Awards med ”sin dame.” Foto Søren Lambert

 

Mange meninger om ham

Danmarks største reality stjerne var svær at blive klog på. Men let at have en mening om. Det var nok også det sidste, de fleste danskere var mest interesserede i. Sidney Lee var sådan en, som nogle kaldte en kultfigur. Og som andre kaldte en nar uden at skamme sig. Da hans berømmelse var på sit højeste, havde Facebook-hadegrupperne mod ham op mod 100.000 følgere. Måske var netop alle meningerne om ham det mest mystiske ved Sidney Lee. For hvorfor var folk så interesserede i at pege fingre?

Hvorfor bliver du ikke ked af det?

Selv påstod han, at han var ligeglad med pegefingrene og kommentarerne.

– Mange siger, at de ikke kan forstå, at jeg ikke bliver ked af det, men jeg tror, jeg er født med et eller andet i hjernen, der bare slår fra, sagde han i et interview til BT.

 

Selv sagde Sidney Lee, at han slog noget fra i hjernen, så de hårde kommentarer ikek gik ham på. (Foto Dan Mariegaard)

Selv sagde Sidney Lee, at han slog noget fra i hjernen, så de hårde kommentarer ikek gik ham på. (Foto Dan Mariegaard)

 

Sidney Lee har nu aldrig slået hjernen så meget fra, som han selv påstod. Faktisk vidste han tit bedre, når han med sin amerikanske accent fyrede bemærkninger af om alt, lige fra størrelsen på kvinders bryster til Jorden, som han påstod var flad.

Han vidste, det var dumt. Men han vidste, det virkede på tv. For så havde seerne noget at slå sig på panden over.

– Sidney Lee skulle ikke være for klog, sagde han om sig selv i et interview med Euroman og tilføjede: – Seerne vil gerne se på dumme mennesker, så de kan føle sig kloge hjemme i stuerne.

Gjorde regnskabet op

Han var også klar i hjernen, når han gjorde regnskabet for sin berømmelse op. For ham blev alt det negative opvejet af gratis drinks, den forreste plads i køen, vip-behandling i byen og løn for bare at være sig selv – eller måske ikke sig selv. Men så noget, der gav sig ud for at være ham selv.

– Der er mange, der har ondt i røven over det. Men det er da fedt, at jeg aldrig skal betale og ikke behøver stå i kø, som han sagde i et interviewet med BT i 2009, hvor han undervejs blev afbrudt af beskeder fra kvinder på sin telefon. Det lagde han ikke skjul på. Ligesom han heller ikke lagde skjul på, at berømmelsen havde givet ham flere muligheder hos det modsatte køn. Godt nok advarede hans venner ham om, at de piger måske udnyttede ham og bare jagtede berømmelse, men som Sidney sagde med et træk med de enorme skuldre under den altid stramme t-shirt: – Jeg får jo også noget ud af det.

Familien ville have ham i gymnasiet

For hans familie var det ikke helt så let at se fordelene. Med en mor, der var skolebibliotekar og en far, der var lærer, lå det ikke i kortene, at deres søn skulle leve af at smøre sig ind i selvbruner, spille videospil og jagte kvinder på tv. De kæmpede for, at han skulle tage en uddannelse, og han var da også til samtale på Gammel Hellerup Gymnasium, men han mødte aldrig op i 1.g. Sidney ville hellere til USA og arbejde i en spillearkade, og da han nogle år efter kom med i det første realityprogram herhjemme i Danmark, følte han, at han var landet på den helt rette hylde. Også selv om der fulgte en pris med.

Poserede på alle billede

Sidney Lee var god til at være Sidney Lee, når kameraerne rullede. Bladrer man igennem de hundredvis af pressebilleder, der findes af ham, poserer han stort set på dem alle. Smilet er hvidt. Tøjet stramt og klar til showtime. Og hænderne hviler på en smuk kvinde ved hans side, hvis de ikke er foldet i et kunstigt håndtegn mod kameraet eller griber omkring en flaske. Billeder af den virkelig Sidney Lee, eller Sidney Hassel Hansen, som han er døbt, findes stort set ikke.

 

På stort set alle billeder, spillede Sindey Lee rollen som Sidney Lee. Manden inde bagved så man sjældent. Her står han med reality-kollega Gustav Salinas, som i dag har forladt tv-branchen for ta være sundhedscoach. (Foto Kasper Wnstr

På stort set alle billeder, spillede Sindey Lee rollen som Sidney Lee. Manden inde bagved så man sjældent. Her står han med reality-kollega Gustav Salinas, som i dag har forladt tv-branchen for ta være sundhedscoach. (Foto Kasper Wnstr

 

Flere kilo og flere tv-puser

Da han for to måneder siden igen stod på den røde løber og fortalte Se og Hør, at ”det spiller”, opførte han sig på mange måder, som han plejede. Men hans krop var blevet kraftigere og vidnede om et hårdt liv. Og det var længere tid siden, vi havde set ham. Ligesom der var kommet længere mellem meningerne om ham.

Det var nok lettere at være Sidney Lee som ung fyr end som en voksen mand i 40-erne. Godt nok kunne bandanaen dække over en vigende hårgrænse, men det var tydeligt, at Sidney ikke længere fik samme tv-tid som tidligere. Og hvis der er noget, en rolle som Sidney Lees kræver, så er det et publikum. Både dem der klapper og dem, der buh´er.

Hyldet efter sin søn

Sidste mandag var tonen pludselig en helt anden, da beskeden om Sidney Lees død kom ud. Chokket ramte hele landet og blev dækket af alle medier, og interessen var så voldsom, at Ekstra Bladets hjemmeside gik ned. I det øjeblik var Sidney Lee en stjerne, uanset om man kunne lide ham eller ej, da han levede. I det øjeblik blev han hyldet for at være ham, der hverken lignede eller lød som alle os andre. Ham, der aldrig slap videospillene for at blive voksen. Ham, som gjorde sig brunere og dummere, end han var, så vi andre havde noget at grine ad. Og ham, som aldrig lukkede os ind i det grå baglokale, hvor selvbruneren falmer. Vi så kun festen.

Nu er festen slut. Og den mest farverige gæst er gået.