Hjælp med at sprede god karma: Vind årets ”julekurv”

Julen er hjerternes fest og en tid, hvor vi skal hjælpe og sætte pris på hinanden. Det synes vi i hvert fald her hos Ude og Hjemme, og derfor har du traditionen tro mulighed for at vinde en ”julekurv” bestående af et gavekort på 2.000 kroner.

Hver uge frem til jul uddeler vi lækre ”julekurve”, som du kan vinde ved at skrive ind og fortælle om en dejlig oplevelse, du har været ude for.

Julekurven består af et gavekort på 2.000 kroner, som du kan anvende i Bilka, Føtex eller Netto over hele landet.

Temaet er ”God karma”

Skriv til os, hvis du har oplevet uventet venlighed. Hver uge vinder den bedste historie en julekurv til en værdi af 2.000 kr. Ingen historie er for lille. Tit er det nemlig de små ting, vi har mest brug for, når vi er længst nede.

Så om det blot er en fremmed, der smilede til dig, da det regnede allermest, eller om nogen har lånt dig en 20’er til vognen i supermarkedet, så vil vi gerne høre fra dig. Sådan kan du nemlig hjælpe med at sprede god karma.

Sådan deltager du

Send en e-mail til: [email protected] og skriv ”God karma” i emnefeltet.

Eller et brev til: Ude og Hjemme, Havneholmen 33, 1561 København V. Mærk kuverten med ”God karma”.

Husk at oplyse navn, alder, adresse og telefonnummer.