Pandekagelagkage med chokolade og kaffecreme

Imponér dine gæster med denne pandekagelagkage, der er lavet af chokoladepandekager og kaffecreme.

Denne opskrift giver en pandekagelagkage til 6-8 personer.

Ingredienser

  • 1 usprøjtet appelsin
  • 200 g hvedemel
  • 25 g rent kakaopulver
  • 4 æg
  • 1 knsp. salt
  • 4 spsk. sukker
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • Ca. 3 dl mælk
  • 3-4 spsk. smør til stegning

Kaffecreme

  • 1 blad husblas
  • 4 dl piskefløde
  • 1 spsk. instant kaffepulver
  • 4 spsk. flormelis

Til servering

  • 1½ dl abrikosmarmelade
  • 200 g fyldte chokolader

Se også: Frisk nudelsalat med rejer

Fremgangsmåde

  • Blend eller pisk appelsinskal, mel, kakao, æg, salt, sukker, vaniljesukker og mælk grundigt sammen til en blank dej.
  • Bag 8-10 små tykke pandekager af dejen i smør på en pande.
  • Lad pandekagerne køle af.
  • Kaffecreme: Udblød husblassen i en skål med koldt vand.
  • Lun ½ dl af fløden.
  • Opløs kaffepulveret i den varme fløde.
  • Kram husblassen fri for vand, og smelt den i fløden.
  • Lad fløden køle af.
  • Pisk flormelis og resten af fløden til flødeskum, og vend kaffefløden i skummet.

Servering

  • Læg pandekagerne sammen med kaffecreme, og smør et tyndt lag abrikosmarmelade på hver anden pandekage, inden kaffeskummet lægges på.
  • Gem kaffeskum nok til et lag på toppen.
  • Lad kagen sætte sig i 1 time på køl.
  • Pynt toppen med chokolade inden servering.

Se også: Snasket pizza med oksekød og mozarella