Farsbrød

Lækkert farsbrød med kartoffelbåde.

Foto: Anton G. Skov

4 personer

Det skal du bruge:
500 g hakket oksekød (højst
10 g fedt pr. 100 g)
5 bagekartofler
2 tsk. raps- eller olivenolie
1 tsk. salt
1 knsp. peber
8 tomater
1 dåse hakkede tomater
1 squash
2 løg
1 spsk. oregano
25 g revet ost
50 g bacon i skiver
Prøv også skøn musaka


Tilbehør
2 dl fromage blanc (kvark 1 %) eller skyr røres til dressing med ½ tsk. spidskommen. Smag til med salt og peber.

Sådan gør du:
1. Skur eller skræl kartofl erne og skær dem i både. Kom dem i en plasticpose sammen med olie, salt og peber og vend dem rundt, til al olien er godt fordelt.

2. Halvér tomaterne på tværs og læg dem på et stykke bagepapir på en bageplade sammen med kartoffelbådene. Bag det hele i 40 min. ved 200°.

3. Bland det hakkede oksekød med hakkede tomater, groftrevet squash, finthakket løg og oregano. Hæld farsen i en brødform og fordel osten derpå. Læg baconskiverne øverst og bag farsbrødet i ca. 30-40 min. ved 200°.

Servér farsbrødet med kartoffelbåde, bagte tomater og dressing.

Prøv også lasagne

Grøntsager pr. person
350 g

Energi pr. person
2700 kJ (650 kcal)
Protein: 29 % (47 g)
Kulhydrat: 44 % (71 g)
Fedt: 27 % (20 g)

Hvis du vil tabe dig, kan du spise
1 skive farsbrød med 5-6 kartoffelbåde, tomater og 1 spsk. dressing.