Pyt-i-pande

Skøn pyt-i-pande med rodfrugter og spejlæg.

Foto: Anton G. Skov

4 personer

Det skal du bruge:
350 g selleri
350 g pastinak eller persillerod
3 store løg
700 g kartofler
150 g bacon i tern
3 tsk. raps- eller olivenolie
Salt og peber
1 bdt. purløg
4 æg

Prøv også farsfyldt peberfrugt

Tilbehør
4 skiver rugbrød
Ketchup, HP-sauce eller engelsk sauce efter smag

Sådan gør du:
1. Skræl rodfrugter, løg og kartofler og skær dem i terninger på 1½ x 1½ cm.

2. Steg baconen på en stor pande ved middelhøj varme, så fedtet langsomt smelter fra. Læg derefter baconen på en tallerken.

3. Steg grøntsager og kartofler på panden, til de er gyldenbrune og møre (15-20 min.). Rør ofte og dryp evt. med 1-2 tsk. olie, hvis de begynder at brænde på.

4. Vend baconen i og smag til med salt, peber og hakket purløg.

5. Steg æggene til spejlæg i 1 tsk. olie. Servér pyt-i-pande med spejlæg, rugbrød og ketchup eller HP-sauce/engelsk sauce efter smag.

Prøv også svinegryde

Grøntsager pr. person
210 g

Energi pr. person
2600 kJ (620 kcal)
Protein: 15 % (24 g)
Kulhydrat: 55 % (84 g)
Fedt: 30 % (21 g)

Hvis du vil tabe dig, kan du spise
1/5 pyt-i-pande med 1 spejlæg, og hvad du har lyst til af saucer.