Abemad

Frugtstykker blandet med flødeskum og hakket, mørk chokolade.

Foto: Anton G. Skov

(4 personer)

Det skal du bruge
1 kg bær og skrællet frugt
1 dl piskefløde
1 dl skyr eller fromage frais

Pynt
30 g hakket, mørk chokolade

Se skønne desserter med jordbær.
 

ENERGI PR. PERSON

  • 1300 kJ (310 kcal)
  • Protein: 7 % (5 g)
  • Kulhydrat: 54 % (40 g)
  • Fedt: 39 % (13 g)
  • Hvis du vil tabe dig, kan du spise Ca. 100 gram som mellemmåltid.

Sådan gør du
1. Skær frugten ud i små tern.

2. Pisk fløden til skum. Rør flødeskum og skyr/fromage frais forsigtigt sammen.

3. Vend forsigtigt blandingen sammen med frugterne.

4. Kom frugtsalaten i en pæn skål og drys med hakket, mørk chokolade.

Frugt pr. person: 250 g

TIP: Læg mærke til, at vægten på frugten er angivet i skrællet vægt. Der er meget stor forskel på, hvor meget skræl der er på forskellige frugter, derfor er det mere præcist at angive skrællet vægt. Lad endelig skrællen sidde på æbler og pærer. Lav en god blanding af frugten, som veksler mellem fast og saftig frugt. Lad ca. halvdelen være fast frugt, fx æble, pære, jordbær og banan. Lad resten være af de saftige typer som ananas, kiwi, druer, appelsin, grapefrugt og forskellige bær.

Opskrift på en god frugttærte her.