Panna cotta

6 personerDet skal du bruge:Panna cotta: 4½ blade husblas, ½ vaniljestang, 150 g sukker, 800 g skyr 0,2 %, revet skal og saft fra ½ økologisk citron

Foto: Martin Tanggaard

6 personer

Det skal du bruge:
Panna cotta: 4½ blade husblas, ½ vaniljestang, 150 g sukker, 800 g skyr 0,2 %, revet skal og saft fra ½ økologisk citron.

Tilbehør: 3-4 modne pærer, lidt citronsaft, 3-4 spsk. akaciehonning, 2 papirtynde skiver daggammelt rugbrød, smør.

Sådan gør du:
Panna cotta: Udblød husblassen i koldt vand i 10 min. Skrab vaniljekornene ud af stangen og rør dem med sukker. Rør derefter blandingen grundigt sammen med skyr og citronskal. Smelt husblassen over vandbad. Rør den med citronsaft og rør den derpå i skyrblandingen. Hæld massen i en skål og sæt den koldt i mindst 3 timer.

Tilbehør: Del pærerne, fjern kernehusene og skær pærerne i tynde skiver. Dryp lidt citronsaft over dem. Dryp lidt honning over lige inden servering. Del rugbrødsskiverne midt over. Rist dem let i smør og lad dem afkøle.

Skøn daimis

Lækre muffins