Rabarber-clafoutis

God dessert - serveres lun med sprøde kager til.

Foto: Martin Tanggaard

(4 portioner)

Det skal du bruge
250 g rensede vinrabarber
25 g smør
3 dl fløde
1 dl mælk
5 æggeblommer
100 g sukker
20 g kartoffelmel
Kornene fra 1 vaniljestang

Tilbehør:
Sprøde havregrynskager


Sådan gør du
Opvarm ovnen til 180°.
Skær rabarberne i 1 cm tynde skiver, og steg dem møre i smør.
Opvarm fløde og mælk til kogepunktet. Lad det afkøle en smule.
Pisk æggeblommer, sukker, kartoffelmel og vaniljekorn sammen og rør det i flødeblandingen.
Fordel rabarberne i fire små smurte portionsforme (evt. saft skal ikke medtages).
Hæld den flydende blanding over og sæt formene midt i den varme ovn i ca. 30 min., til dejen soufflerer let.
Servér clafoutisen lun med et drys flormelis over og sprøde kager til