Blåbærmuffins med hvid chokolade og citron

Lækre muffins, der røres sammen på et splitsekund!

Ca. 24 stk.


Det skal du bruge:
150 g smør
200 g sukker
2 store æg
400 g mel
2 strøgne tsk. bagepulver
½ tsk. natron
2 tsk. vaniljesukker
Fintrevet skal af 1 usprøjtet citron
100 g grofthakket hvid chokolade
250 g friske blåbær
4 dl yoghurt naturel

Prøv også: Fragilitelagkage med hindbær


Sådan gør du:
Tænd ovnen på 190° (ikke varmluft). Brug en muffinform med 12 huller og sæt papirforme i fordybningerne. Pisk smør og sukker sammen - bliv ved, til det er blødt, lyst og meget luftigt. Tilsæt æggene - ét ad gangen - og pisk grundigt mellem hvert æg. Pisk videre, til blandingen er skummende. Bland mel med bagepulver, natron, vaniljesukker, citronskal, hvid chokolade og blåbær. Tilsæt roligt og forsigtigt melblandingen og yoghurten til sukkerblandingen - brug en dejskraber til at vende tingene sammen med, men rør så lidt som muligt og kun, til ingredienserne akkurat er blandede. Fordel dejen i muffinformene. Der bliver ca. 24 muffins af dejportionen, så hvis du bruger almindelige små papirforme, må du bage ad to omgange. Størrelsen af papirformene betyder noget for bagetiden. Beregn 25-28 min. for høje, amerikanske papirforme og kun 20 min. for de små, almindelige forme.

Bemærk: Muffins skal være lette og luftige - helt uden brødstruktur - det opnår man ved at røre mindst muligt i dejen.

Prøv også: Milkshake med sommerbær

Smart bageudstyr til dine muffins

Smarte muffinsforme i silikone, så dejen ikke hænger ved. Set til 94,95 kr. for 12 stk.
Køb formene her >>


Smukke muffinsforme i papir. Set til 89,95 kr. for 100 stk.
Køb formene her >>


Server dine chokolademuffins på en flot kageopsats. Set til 129,95 kr.
Køb kageopsatsen her >>


Bageplade i silikone til dine muffins. Set til 99,95 kr.
Køb bagepladen her >>



Dekorative forme til dine muffins. Set til 39,95 kr. for 60 stk.
Køb formene her >>

Du finder flere flotte og dekorative forme m.m. til dine muffins HER >>

 

 

Artiklen indeholder affiliate links.