Rabarbersnitter

Skøn kage med rabarber

Foto: Jacob Ljørring

(10-15 stk.)

Det skal du bruge

600 g rabarber
½ dl vand
250 g sukker
1 tsk. vaniljesukker
2-3 spsk. majsstivelse
150 g havregryn
150 g mel
150 g brun farin
½ tsk. bagepulver
100 g blødt smør
50 g hakkede valnødder

Mange gode desserter med rabarber her.

Sådan gør du
Skær rabarberne ud i stykker på 2 cm og hæld dem i en gryde med vand, sukker og vaniljesukker. Lad det kogei 5-10 min. og jævn det med majsstivelse rørt ud i lidt vand. Lad rabarbermosen køle af. Rør havregryn, mel, brun farin, bagepulver, smør og valnødder godt sammen. Det skal blive til en smuldret masse. Læg et stykke bagepapir i en bradepande på ca. 30 x 20 cm og fordel ca. ¾ dele af "smuldre-massen" heri. Pres massen godt sammen, så den er lige tyk over det hele. Fordel rabarbermosen herover og drys det sidste af "smuldre-massen" ovenpå. Bag kagen i ovnen i ca. 30 min. ved 175°.
Lad den køle helt af, før den skæres ud i 10-15 stykker.

Prøv også en æbletærte.