Der tales for tiden en hel del om ”kødløse” dage i køkkenet. Ikke blot siges det at være sundt og godt for klimaet, at der spises mindre kød, det kan også mærkes på husholdningsbudgettet. Især når man som min lille familie er ret begejstret for at spise masser af kød.
Julie Berthelsen elsker kødløse dage
Min kæreste, Minik, rynker ganske vist brynene, når han hører, at der ikke er kød på middagsbordet, så det sker ikke så tit, at vi har helt kødløse dage. Men er jeg alene hjemme og kun skal lave mad til mig selv, kan jeg sagtens finde på at lave en nem og hurtig vegetarret.
Min bogreol bugner af kogebøger, og en del af dem er faktisk vegetariske. Jeg køber mindst én kogebog om måneden, fordi det for mig er ren hyggelæsning. Her finder jeg masser af inspiration til at få mere grønt ind i hverdagen.
Julie Berthelsen: Jeg vejer over 80 – og ser godt ud! [1]
Klassiker på den grønne måde
En ægte klassiker, der altid vækker begejstring, når den serveres, er min lasagne. Jeg har eksperimenteret lidt med den og lavet en grøntsagsversion helt uden kød. Og jeg synes faktisk selv, at den er så god, at man fuldstændig glemmer, at der ikke er kød i den.
Du får opskriften på den i Ude og Hjemme i denne uge sammen med en fantastisk cremet risotto med grønt. Det smarte ved risottoen er, at du her kan bruge de grøntsager, du ikke fik brugt dagen før til lasagnen. Dermed undgår du madspild, og du har ingredienser til to hverdagsretter til familien.
Se Julies opskrifter komplet med indkøbsliste og fremgangsmåde i Ude og Hjemme nr. 7, der er i handlen onsdag den 15. februar 2017.
Se flere af Julies opskrifter her:
I køkkenet med Julie Berthelsen: Skinke- og grøntsagsmuffins [2]
I køkkenet med Julie Berthelsen: Kanin-boller [3]
Julie Berthelsen serverer: Muffinbrød [4]
Julie Berthelsens mini-pavlova med lakrids og hindbær [5]
Julie er en alsidig kok
Sangerinde Julie Berthelsen elsker at lave mad, og hun er som regel den, der står for aftensmaden derhjemme. Ikke bare til sin familie, men ret ofte også til vennerne, der mindst et par gange om ugen spiser med.
Julie kan godt lide at eksperimentere, og hun finder sine idéer i kogebøger og ved at se madprogrammer. Sidste år udgav hun en kogebog med egne sunde opskrifter, og i 2013 blev hun nr. to i Masterchef, hvor hun diskede op med avanceret madlavning. Men som mor har hun også nogle gange brug for, at maden er nem og hurtig, og at den passer til børns smagsløg.
Privat er Julie kæreste med håndboldspiller Minik Dahl Høegh, og hun er mor til Casper Nanoq på 4 år og Sia på 5 måneder.