Den 13 år gamle Jack Rusell-terrier Buffy har flere hundrede fans i hjembyen Bicester i det nordøstlige Oxfordshire, England, og det er ikke usædvanligt, at hun må stille op til selfies, når hun er ude at blive luftet i parken af sin ejer, Jill Cox.
– Vi kalder hende for Dronning Buffy, fordi hun er blevet så kendt. Og det er ikke kun i vores egen by, at folk kender hende. Hun har masser af online fans, der elsker at se billeder af hende på hendes Facebookside, fortæller 49-årige Jill.
Verdens grimmeste hund er kåret [1]
Det er dog kun fire år siden, at familien fik øje på Buffys smil. Hunden lå og sov med et stort smil på. Pludselig vågende hun op og smilede bare endnu mere til sine ejere, der nåede at forevige det på kameraet.
Smiler i søvne
– Nu har vi tusindvis af smile-billeder, for hun bestiller ikke andet i løbet af dagen. Buffy smiler i søvne, når vi går tur, og når hun skal have sin mad. Det må være verdens mest smilende hund, griner Jill, der tror, at Buffy har smilet hele sit liv.
– Vi har bare ikke lagt mærke til det før. Men jeg kan se på tidligere billeder, at hun også smilede dengang. Nu lægger alle mærke til det og spørger os, hvor det mon kommer fra. Nogle tror endda, at vi har photoshoppet billederne af Buffy, fordi de mener, at det er usandsynligt, at en hund kan smile. Andre beder mig om at sende dem billeder af Buffy, fordi de er kede af det og har brug for at blive muntret op.
Grundigt forkælet
Jill og hendes mand, Dave, fik Buffy, da hun var 8 uger, og til september bliver hun 14 år. Også parrets to børn har haft stor glæde af familiehunden, der bliver godt og grundig forkælet.
Er dette verdens sødeste hund? [3]
Buffy får sin egen fødselsdagskage hvert år, og da hun for nylig er begyndt at døje med gigt, har familien bygget en speciel trappe op til både deres seng og stuens sofa, så Buffy stadig kan komme op og lægge sig godt til rette.
– Buffys smil kendetegner den hund, hun er. Altid glad. Og hun kommer med os overalt, fordi vi er så stolte af og glade for hende, siger Jill.
Hunden Presley er bange for ALT [4]
Her kan du se flere skønne billeder af Buffy:
Verdens gladeste hund


Jill Cox får masser af henvendelser fra folk, der elsker Buffy for hendes smil. Andre tror, at billederne er photoshoppet, men det afviser Jill.


Se mig, se mig... Når Buffy luftes, vil mange gerne have en selfie med den smilende hund.


Datteren Claire elsker den 13 år gamle Jack Russell, der er blevet lidt af en superstjerne.