Published on Ude og Hjemme (https://www.udeoghjemme.dk)

Hjem > Brev til Anne-Marie Østersø: Min veninde er utro

Brev til Anne-Marie Østersø: Min veninde er utro

Written by Dorthe Wamsler On the 06/11/2019 - 08:12

Hej Anne-Marie

Jeg har en veninde, som har betroet mig, at hun er sin mand utro, og det er jeg faktisk lidt sur over at få at vide, eftersom både min mand og jeg er gode venner med dem begge.

Jeg kunne ikke lade være med at fortælle min mand det, og han har tænkt sig at sige det videre til vores ven, og dermed er jeg blandet ind i noget, som jeg helst ville have været foruden.

Jeg har bedt min mand om at holde sin mund, men det tror jeg ikke, han kan. Skal jeg fortælle min veninde, at jeg har sagt det videre? På den måde får hun en chance for at sige det selv først. Eller hvad vil du råde mig til?

Venlig hilsen
Krebsen

LÆS OGSÅ: Utroskaben ødelagde mit liv [1]

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Klik her for at ændre dit samtykke

Kære Krebs

Sikke noget at blive rodet ind i! Jeg synes, du skal tage en snak med din mand og bede ham om ikke at blande sig, da det jo ikke er hans problem. Jeg har nemlig på fornemmelsen, at din venindes mand også har været utro, og det ved din mand godt. Måske skal du begynde med at konfrontere ham med den viden.

Dernæst skal du sige til din veninde, at du ikke vil høre mere om utroskab. Det må hun holde for sig selv. Men hvis hun vælger at gå fra sin mand, vil du gerne støtte hende. Jeg tror ikke, at din mand siger noget videre. I skal begge se fremad, selv om det kan være svært.

Kærlig hilsen
Anne-Marie

[2]

Landscape 1
0
artikel abo07
1924 [3]
0

Source URL: https://www.udeoghjemme.dk/sex-og-samliv/utroskab/brev-til-anne-marie-oestersoe-min-veninde-er-utro

Links
[1] https://www.udeoghjemme.dk/skaebner/udsatte-mennesker/utroskab-oedelagde-mit-liv
[2] https://www.udeoghjemme.dk/om-os/koeb-abonnement-paa-ude-og-hjemme-og-spar-penge
[3] https://www.udeoghjemme.dk/workflow-groups/1924