Hej Anne-Marie

Jeg håber virkelig, du læser mit brev, for jeg er så ked af det og har svært ved at tro på, at der venter mig noget godt.

Jeg er netop blevet forladt af min mand efter syv års ægteskab. Han fandt en anden og har smidt os ud af lejligheden, da det er ham, der ejer den. Nu bor jeg i en toværelses lejlighed, men er skrevet op til noget større hos kommunen.

Vi har to børn sammen, og han ser dem hver anden weekend. Han vil gerne have, at de bor hos ham, for han mener, at han kan tilbyde dem mere end mig.

Han tjener flere penge. Han synes også, at jeg er en dårlig mor, uden at han kan forklare, hvad han mener. Det er bare en følelse, siger han. Det ved jeg ikke, hvad jeg skal bruge til, men jeg er bange for, at han hiver mig i retten for at få forældremyndigheden over vores børn. Jeg kan ikke også miste dem.

Kærlig hilsen
Mette

Læs også: Når far glemmer børnene [1]

Kære Mette

Først vil jeg sige til dig, at det nok skal lysne. Dernæst må du ikke lade din eksmand træde på dig, for du er en god mor. Jeg fornemmer ganske vist, at I ender i retten, men det får han ikke andet ud af, end at I skal deles om forældremyndigheden. Han tager ikke børnene fra dig. Jeg tror også, at han bliver mere samarbejdsvillig.

Du vil også snart blive tilbudt en større lejlighed, og så skal du kigge fremad. Med tiden vil du indse, at det var godt, I blev skilt, for I har forskellige værdier. Desuden venter der dig en anden mand.

Her og nu drejer det sig dog om jeres børn. De har brug for et par forældre, som tager ansvar for at få dem godt igennem skilsmissen. Det kan du hilse din eksmand og sige.

Kærlige tanker fra
Anne-Marie

[2]