Det er muligvis forkert, at Egtvedpigen stammer fra udlandet, som en række forskere fra blandt andet Nationalmuseet ellers har konkluderet i ét af de mest omtalte danske studier de senere år.
Det fortæller flere udenlandske forskere nu til Videnskab.dk.
– Muligheden for, at bronzealderpigen fra Egtved blev født i Danmark, kan ikke udelukkes, mener professor og geolog Zdzislaw Belka fra Adam Mickiewicz University (AMU) i Polen.
– Juryen voterer stadig, mener professor i arkæologi og geolog Jane Evans fra British Geological Survey.
Tamsin O’Connell, professor i biomolekylær arkæologi ved University of Cambridge i England, vurderer over for Videnskab.dk, at flere af konklusionerne i studiet kan vise sig at være “lige så usikre som et korthus”.
Nationalmuseet peger på Sydtyskland
Bag det historiske studie af Egtvedpigen fra 2015 står en række stjerner på den danske forskerhimmel.
Gruppen er anført af professorerne Karin Frei fra Nationalmuseet og Robert Frei fra Københavns Universitet og har deltagelse af velrenommerede professorer som fortids-DNA-detektiv Eske Willerslev og nuværende præsident for Videnskabernes Selskab, Marie Louise Nosch.
Studiet peger specifikt på, at Egtvedpigen formentlig stammer fra sydtyske Schwarzwald, en vurdering, som videregives af Nationalmuseet:
“Faktisk voksede hun op flere hundrede kilometer fra det, vi i dag kalder Danmark, sandsynligvis i det sydvestlige Tyskland,” skriver Nationalmuseet på sin hjemmeside.
Den melding er forskere i det store udland langt fra enige i.
Umuligt at udpege præcis oprindelse
Mens man godt kan argumentere for, at spor fra hendes fødsel peger i retning væk fra Danmark, men det er langt mere ubegrundet at henlede opmærksomheden på Schwarzwald i Sydtyskland, baseret på blandt andet kemiske analyser af pigens tøj, lyder det fra forskerne.
– Jeg får ikke oplysninger nok i studiet til at kunne vurdere kvaliteten af deres data, og derfor kan jeg ikke være enig i deres konklusioner, siger Tamsin O’Connell fra University of Cambridge til Videnskab.dk.
– Hvis jeg havde været bedømmer på det studie, ville jeg have sagt, at jeg ikke kan acceptere deres historie om pigens rejsemønster, fordi der er utilstrækkelig sammenhæng mellem data og konklusioner, tilføjer Tamsin O’Connell.
Arkæologi-professor: Vi begik en fejl
Lige den del af studiet ærgrer da også professor i arkæologi Kristian Kristiansen, én af sværvægterne bag det seks år gamle studie.
– Vi begik en fejl i 2015 ved at pege på Schwarzwald, skriver han i en mail til Videnskab.dk.
På den fysiske udstilling af Egtvedpigen på Nationalmuseet har man da også tidligere på året ændret ordlyden på skiltene.
Nu står der, at Egtvedpigen “meget vel” kan stamme fra et bredere område lidt nord for Alperne, og at områder som Sydsverige eller Bornholm “ikke kan udelukkes”. Museet gør også opmærksom på, at andre forskere er uenige i museets tolkninger.
Kristian Kristiansen mener dog, at konklusionen om Egtvedpigens oprindelse uden for Danmark – sandsynligvis i Tyskland – stadig er solidt funderet, når man tænker på historiske forhold, der er afdækket i analyser af arkæologiske fund.
Intet bevis
I en mail til Videnskab.dk fortæller nogle af drivkræfterne bag studiet, professorerne Robert Frei og Karin Frei, at de har besluttet sig fra nu af at debattere for og imod de forskellige tolkninger i videnskabelige cirkler.
– Vi forventer ikke, at alle forskere nødvendigvis er enige i vores tolkninger. Men netop det, at forskellige forskere tolker samme data på forskellige måder er ikke usædvanligt i den videnskabelige verden. Vi tager alle de forskellige argumenter til os og vil fortsætte diskussionen i faglige fora, skriver de to professorer i en mail.
Det er vigtigt at understrege, at mens de udenlandske forskere mener, at det ikke er bevist, at Egtvedpigen stammer fra udlandet, så er det langt fra det samme, som at de mener, hun blev født i Danmark. Det har vi nemlig heller ingen sikre beviser på, lyder det.