En hundeejer fortæller til Dyrefondet, at hans voksne hund har vældig gode sociale evner over for både mennesker og andre hunde, og han har læst, at hvalpe er biologisk “forberedte” til at agere socialt med både andre hunde og mennesker.
Men er hundes evner medfødte eller tillærte?
En af verdens førende hundeeksperter, psykolog og hundepsykolog Anders Hallgren, forklarer, at hvalpens evne til at forstå andres signaler og til selv at kunne kommunikere med lyde og kropssprog er både genetisk betinget og tillært.
Anders Hallgren påpeger, at det genetiske råmateriale til en hvalps sociale kompetencer er en skabelon, der kun kommer til udtryk under de rette betingelser. Han siger:
– Genetisk er dyret født med et sæt adfærdsmæssige arveanlæg i sin hjerne. Et udkast, der viser dyrets potentiale. For at komme til udtryk skal det genetiske potentiale stimuleres og trænes lige fra dyrets fødsel og helt frem til den kønsmodne alder.
Han understreger, at selv med de bedste genetiske forudsætninger kan et dyr ende med at besidde meget ringe sociale færdigheder.
Risiko for social angst
– Hvalpe, der ikke får mulighed for at øve deres sociale formåen sammen med andre hunde, eller som ikke bor hos mennesker, der stimulerer og aktiverer hvalpen, kan udvikle angst for at være nær både fremmede mennesker og deres egne artsfæller, forklarer Anders Hallgren og fortsætter:
– Sådanne hunde kommer nemt i konflikter med andre hunde. Hvis en hund ikke forstår de andre hunde, og den selv konstant bliver misforstået, kan de daglige gåture udvikle sig til et stressende forhindringsløb i et “minefelt” af trusler. Den eneste løsning for både hunden og hundeejeren kan være helt at undgå at møde andre hunde, men det er ikke en optimal situation for hverken hund eller hundeejer.
Hilser forkert på hunde
Manglende sociale færdigheder har også betydning for hundens omgang med mennesker. Nogle hunde kan allerede som hvalpe være reserverede over for personer, de ikke kender. Her kan en fremmed persons kropssprog forstærke hvalpens skepsis over for fremmede.
– Folk, som gerne vil hilse på en bedårende hvalp, kan ubevidst komme til at skræmme den. Typisk vil den uerfarne, som er fremmed for hunden, kigge direkte ind i hvalpens øjne, gå frem mod den med fremstrakte arme og derpå bøje sig ned for at klappe den på hovedet.
– Den adfærd er grænseoverskridende selv for en voksen, robust hund. For en lille hvalp kan adfærden skabe grundlag for mistro mod fremmede, der kan følge hunden i hele dens tilværelse. I værste fald kan det udvikle sig til aggressiv adfærd, siger Anders Hallgren.
Ovenstående tekst er et uddrag af et længere indlæg med Anders Hallgren, som kan læses i oktober-nummeret af ”Bladet for Dyrevenner [3]”.
Vidste du det?
Det er ulvenes gener, der har programmeret vores hundes adfærdsmæssige anlæg, og en ulvemor (og en hundemor) benytter sig af venlighed, omsorg og accept, når hun opdrager sine hvalpe.
Stimuli, aktivering og omsorgsfulde relationer er de vigtigste forudsætninger for at skabe god velfærd for hunden.
Dyrefondet har udgivet A4-posteren “Sådan hilser man ikke på en hund” med gode råd om at møde fremmede hunde. Den kan bestilles på hjemmesiden. Den er gratis – du betaler kun portoen.
