Det var med sommerfugle i maven, at 29-årige Pernille Mæhlisen i august tog turen fra Skanderborg til Ubberup Højskole ved Kalundborg. Foran hende ventede et ophold på tre en halv måned, der forhåbentlig både ville gavne hendes krop og sind.
– Jeg var virkelig nervøs, men der gik kun to dage, så var jeg faldet til. Opholdet er det bedste, jeg har gjort for mig selv. Jeg har lært så meget om mig selv og fået virkelig gode venner. Det betyder meget at være omgivet af mennesker, der er i samme situation som mig, siger Pernille.
Skade var fatal
10 kilo har hun tabt under opholdet, og hun har lært sig selv bedre at kende, sine spisemønstre, og hvordan hun bryder dem.
– Mit problem er, at jeg spiser meget på følelser. Når jeg er glad, overspiser jeg, mens jeg spiser mindre, når jeg er ked af det. Det er helt vildt hårdt at arbejde med det, men det er også fantastisk, fordi det faktisk hjælper, fortæller hun. Pernille var som barn “lidt til den runde side”, men det blev opvejet af, at hun elskede sport og spillede håndbold flere gange om ugen. Da hun var 12 år, brækkede hun sin ankel i en fodboldkamp og måtte sidde i kørestol i otte uger.
– Det var helt forfærdeligt, for jeg var vant til at dyrke meget sport. Jeg kedede mig, så jeg begyndte at spise mere og tog noget på, fortæller hun. Skadespausen blev fatal for Pernille.
– Da jeg vendte tilbage, var jeg kommet ud af form og kunne ikke følge med de andre. Min ankel kunne heller ikke klare den hårde træning. Det endte med, at jeg stoppede til håndbold, og det var et kæmpe nederlag, fortæller Pernille.
Hun begyndte at ride, men det gav ikke den samme motion som håndbolden.
– Jeg tabte mig lidt, men så tog jeg på efterskole i 10. klasse, og det var ingen succes. Der var meget fokus på idræt, men jeg havde altid en undskyldning for ikke at være med, fordi jeg ikke kunne følge med de andre. Jeg følte mig så utilpas og hadede idræt, siger hun.
Lavt selvværd
Da Pernille var midt i tyverne, flyttede hun til London, hvor hun fik arbejde i en undertøjsbutik.
– Jeg var ikke glad for mit arbejde. Vi var provisionslønnede, så vi kæmpede om kunderne, og det gav ikke noget godt kollegaskab. Jeg var virkelig ensom, så jeg trøstespiste og tog meget på, fortæller hun.
Pernille lagde først mærke til vægtstigningen, da hun vendte tilbage til Danmark.
– London var et nederlag, så jeg fik en mild depression, da jeg kom hjem. Jeg orkede ikke at gøre noget ved min vægt og tog mere på, siger hun.
Hun fik psykologhjælp og kom mentalt ovenpå, men vægten hæmmede hende stadig.
– Jeg har aktivt fravalgt at date i flere år, fordi jeg ikke troede på mig selv. Jeg troede ikke på, at der var en anden, der kunne lide mig, når jeg ikke selv kunne. Jeg har aldrig troet på, at jeg var god nok, selv om min familie og venner sagde noget andet, siger Pernille ærligt.
Gennem årene prøvede hun et utal af kure – fra slankepiller over pulverkure til slankevejledere.
– Jeg har også prøvet at tabe meget på kort tid, men kroppen kan ikke holde til det. Bagefter tog jeg det hele på igen og mere til, og det var endnu et nederlag. Til sidst mistede jeg gejsten, fortæller hun.
Positiv overrasket
I foråret besluttede Pernille sig for, at der skulle ske noget. Hun var trist over sit liv, og Corona-nedlukningen havde heller ikke gjort noget godt for hendes vægt, der var endt på 109 kilo. Hun besluttede sig for et ophold på Ubberup Højskole, der for tyve år siden blev kendt i tv-serien ’Livet er Fedt’, hvor seerne fulgte en gruppe kursisters kamp for at tabe sig.
– Jeg var faktisk lidt skeptisk overfor Ubberup, fordi jeg havde set tv-udsendelsen, hvor kursisterne blev tvangsvejet og udskammet, hvis de ikke havde tabt sig. Sådan er det ikke mere. Det handler om at ændre sin livsstil, og så er vægttabet bare en bonus, forklarer Pernille, der har en måned tilbage af sit ophold.
I spisesalen bliver der seks gange om dagen serveret lækker og sund mad, og kursisterne har lært at inddele deres tallerken i et T. Halvdelen rummer salat, og de sidste to fjerdele protein og kulhydrater.
– Før jeg kom hertil, troede jeg, at vi fik serveret meget lidt mad, men vi spiser virkelig meget. Jeg skulle også arbejde med at acceptere, at jeg skulle spise seks gange om dagen. I begyndelsen havde jeg derfor energiunderskud, fordi jeg ikke spiste nok, siger hun.
Galleri: Slank med Ubberup: Jeg har fået livsglæden tilbage
FØR:Pernille orkede ikke gøre noget ved sin vægt. Men i foråret tog hun en beslutning og bookede et ophold på Ubberup Højskole. Det har hun ikke fortrudt.
Privatfoto
EFTER: På Ubberup Højskole har Pernille tabt 10 kilo ved at lægge sin kost om og dyrke mere motion. – Jeg har lært, at hurtige vægttab ikke holder. Da jeg begyndte, havde jeg et urealistisk billede af, at jeg skulle smide 20 kilo, men jeg har lært, at det ikke er en kur, der skal til, men en livsstilsændring.
Foto: Kaspar Wenstrup
Relaterede artikler
[3]
[4]
[5]
[6]
Tilbage til Ubberup
Pernille har brug for meget energi, for hendes skema er fyldt med volleyball, yoga, zumba, badminton og thai-bo.
– Jeg er virkelig begyndt at elske sport igen, og det er jeg så glad for. Det giver mig en fantastisk følelse at mærke, at min krop faktisk godt kan dyrke motion, siger hun.
Den sunde kost og de mange timers motion har resulteret i, at Pernille ikke længere kan passe sit tøj.
– Jeg er gået et par størrelser ned og pakker mig ikke længere ind i oversize tøj. Det er dejligt at kunne købe tøj i en almindelig butik og ikke kun i butikker for store størrelser, siger hun.
Pernille har også fag om kost, psykologi og ikke mindst et fag om, hvordan man holder vægten, når opholdet slutter.
– Det bliver den store udfordring, for man kan nemt ryge tilbage til de gamle vaner derhjemme, men der er meget fokus på, hvordan vi holder fast i de gode vaner, siger hun.
Pernille har besluttet sig for at tage endnu et ophold på Ubberup Højskole, så til april tager hun endnu engang turen til Kalundborg.
– Opholdet har givet mig så mange gode ting, men jeg føler ikke helt, at jeg er i mål endnu, så jeg tager et ophold mere, hvor jeg kan arbejde videre med mig selv. Jeg kan dog allerede nu mærke, at jeg har fået livsglæden tilbage, og det er det bedste, smiler Pernille.
– På min første dag følte jeg mig som en tung klods, der trak sig afsted over gårdspladsen. Nu flyver jeg af sted, siger Pernille efter tre måneder på Ubberup Højskole.
