Published on Ude og Hjemme (https://www.udeoghjemme.dk)

Hjem > Skovbæris med mandelkrokant

Skovbæris med mandelkrokant

Written by Anonym (ikke efterprøvet) On the 08/30/2013 - 09:16

Ingredienser til skovbæris med mandelkrokant

Tid: 45 minutter.
Frysetid uden ismaskine: mindst 4 timer.
Antal: 6 portioner.

Skovbæris:

1 vaniljestang
1 usprøjtet citron
4½ dl mælk
3½ dl piskefløde
6 pasteuriserede æggeblommer
150 g sukker
300 g optøede skovbær eller
blandede friske bær
Mandelkrokant
130 g sukker
80 g smuttede mandler
Evt. frysetørrede bær til pynt

PRØV OGSÅ: Marcipanis med krymmel [1]

Fremgangsmåde til skovbæris med mandelkrokant

Skovbæris: Flæk vaniljestangen. Skyl citronen og skær et stykke af skallen af på størrelse med en femkrone. Undgå at få for meget af det bitre hvide med. Hæld 3½ dl mælk og fløden i en gryde, tilsæt vaniljestangen og citronstykket og varm det op til kogepunktet. Der skal være små bobler i kanten. Stil gryden til side.

Pisk æggeblommer og sukker med en elpisker, til det bliver en hvid og cremet masse. Fjern citronskallen og vaniljestangen fra mælkeblandingen. Hæld 1/3 af mælkeblandingen i æggemassen, mens du pisker. Sæt gryden med mælk tilbage på blusset over svag varme. Hæld æggemassen tilbage i gryden og lad cremen tykne under omrøring i ca. 10 minutter. Den må ikke koge! Cremen er tyknet, når der trækkes spor på bagsiden af en grydeske.

Blend bærrene i en blender sammen med den sidste deciliter mælk. Si herefter puréen igennem en fintmasket si. Rør den siede frugtpuré i den afkølede iscreme. Hæld iscremen i ismaskinen. Har du ikke en ismaskine, hælder du i stedet den kolde iscreme i en metalskål, dækker den til med film og sætter den i fryseren. Efter 1 time tager du cremen ud af fryseren og pisker den godt igennem. Gentag proceduren 3 gange i løbet af 3 timer.

Mandelkrokant: Smelt sukkeret til en gylden karamel på en varm pande. Hæld mandler i og rist dem i 2-3 minutter. Hæld blandingen ud på bagepapir og lad den afkøle helt. Hak den med en skarp kniv til en grov mandelkrokant.

Servering: Tag isen ud af fryseren, en halv time før den skal serveres. Anret kugler af skovbæris i skåle. Drys med hakket mandelkrokant og evt. frysetørrede bær.

PRØV OGSÅ: Milkshake med sommerbær [2]

[3]
















Hjemmelavet is

Sommer og is hører uundgåeligt sammen! Vi har samlet en række skønne opskrifter på fløde- og yoghurtis, islagkager, sorbet og meget mere. Se vores opskrifter på hjemmelavet is her [4].


Landscape 1
1

Source URL: https://www.udeoghjemme.dk/opskrifter/soedt/desserter/skovbaeris-med-mandelkrokant

Links
[1] https://www.udeoghjemme.dk/opskrifter/soedt/desserter/marcipan-med-krymmel
[2] https://www.udeoghjemme.dk/Opskrifter/Dessert/2012/07/28 milkshake med sommerbar.aspx
[3] http://www.magasinetmad.dk/abonnement/MADDskOkt12.aspx
[4] https://www.udeoghjemme.dk/Opskrifter/Dessert/2013/08/32-Hjemmelavet-is.aspx