Mest læste artikler på udeoghjemme.dk
![]() |
Den lille, gamle dreng Jespers dobbelte glæde [1] |
![]() |
De unge mødre: Natascha Linea og Bent sammen igen [2] |
![]() |
Verdens bedste og billigste skønhedskur [3] |
Danskerne vil hellere male børneværelserne lyserøde end lyseblå. I hvert fald, hvis mor skal bestemme - og særligt, hvis familien bor i Nordjylland!
En ny undersøgelse, som analyseinstituttet YouGov har lavet for Kristeligt Dagblad, viser, at især kvinder ønsker sig et barn af et bestemt køn, og at det helst skal være en pige.
LÆS OGSÅ: Kate smed 75 kilo og blev mor [7]
Overraskende udvikling
Mens kun hver femte mand bekymrer sig om sit kommende barns køn, foretrækker næsten hver tredje kvinde det ene køn fremfor det andet. Og langt hovedparten foretrækker en pige.
Det får forskerne til at hæve øjenbrynene.
- Det er da en overraskende og interessant udvikling. Historisk set har det jo været sådan, at både mænd og kvinder officielt i hvert fald har ønsket drengebørn, der kunne føre navnet, slægten og gården videre, siger Karen Sjørup, kønsforsker ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet til Kristeligt Dagblad.
LÆS OGSÅ: Video med nyfødt smelter alle hjerter [8]
Mormor slår farmor
Hun mener, at det måske skyldes, at kvinder betragter mor-datter-forholdet som ekstra stærkt, og at mange kvinder desuden tænker, at de en gang i fremtiden vil være nærmere deres børnebørn, hvis de er mormødre frem for farmødre.
Pudsigt nok er der store regionale forskelle på, hvor stærk ønsket om pigebørn er. Det er som om, det styrkes, jo længere vestpå man kommer, fremgår det af undersøgelsen i Kristeligt Dagblad.
Jyderne er mest til piger
I hovedstadsområdet er folk mest lige glade. Her ønsker 14 procent sig en pige mens 12 procent ønsker en dreng.
På Sjælland ønsker 15 procent sig en pige mod 10 procent en dreng.
I Midtjylland ønsker 16 procent sig en pige, mens 11 procent ønsker en dreng.
Og endelig ønsker 22 procent af nordjyderne en pige, mens kun 7 procent foretrækker en dreng.
LÆS OGSÅ: Ufødt baby overlever lynnedslag [9]