På en sommerferie til Mallorca rørte otte-årige Celina stort set ikke sin mad. Det meste af tiden lå hun slapt på en solseng med et håndklæde over hovedet, og hendes mor blev mere og mere bekymret for hver dag. Hun frygtede mest af alt, at hendes lille datter havde fået en spiseforstyrrelse. Men Celina led ikke af en spiseforstyrrelse. Kort efter familien kom hjem, fik de den besked af lægerne, som ændrede alt. Bubber har mødt Celina og hendes mor Susan, som igennem det sidste år har været igennem deres livs sværeste tid.

[1]