Linnea forhindrede bande i at begå mord

I den østlige del af Västerås bor den 16-årige gymnasieelev Linnea Karhula sammen med sin far, Sami Karhula. Hendes mor døde tragisk, da Linnea kun var et par år. Inde på hendes værelse hænger der en borgermedalje for klog indgriben, og ud over politimedaljen er hun udnævnt til Årets ungdomshelt 2019 ved avisen Aftonbladets og TV 3's galla i Stockholm:

– Jeg husker ikke alt, hvad der skete den aften. Det sortnede for mine øjne, da ungdomsbanden angreb Max, hvorefter både han og min daværende kæreste Loke blev stukket, fortæller hun.

Ud over at være udnævnt til Årets ungdomshelt i 2019 er hun blevet tildelt John Hrons pris på 100.000 svenske kroner. John Hron var en 14-årig dreng, der blev myrdet af nynazister for 25 år siden, og hvert år uddeles prisen til minde om ham. Linnea modtager prisen på baggrund af hendes “store indsats, der er uden sidestykke,” som det hedder i begrundelsen.

– Jeg er både utrolig glad og stolt over, at jeg har modtaget prisen. Pengene vil jeg bruge på et kørekort og købe en knallert, siger Linnea.

Begivenheden, som Linnea hyldes for, fandt sted en sen lørdag aften i januar for næsten to år siden i forstaden Tillberga nord for Västerås. Sammen med sine jævnaldrende venner, blandt andet de to klassekammerater 13-årige Max og 14-årige Loke, som hun dengang var kæreste med, var hun på vej til ungdomshuset Kvartan:

Truende atmosfære

– Det var en ret kold aften, husker Linnea. Vi havde været omkring forstæderne, og da klokken nærmede sig 23, gik vi hen til ungdomscentret for at varme os.

– Vi var flere, jeg husker ikke hvor mange. Vi gik hen til ungdomscentret, fordi vi vidste, at man kunne være der til sent om aftenen.

Tidligere på aftenen havde Max ringet til Linnea og Loke og fortalt dem, at han var blevet uvenner med nogle ældre fyre, så han ville hellere være sammen med dem, fordi det var mere sikkert:

– Konflikten mellem dem handlede om, at der var nogen, der havde fået klemt deres hånd i en dør, men jeg er usikker på, hvad der skete, siger Linnea.

Da de nærmede sig ungdomscentret, så de en stor gruppe ældre drenge, som alle var maskeret. Atmosfæren var truende, og Linnea følte, at noget alvorligt ville ske:

– Jeg sagde til Max og de andre, at vi skulle gå, men de ville fortsætte. Drengene så ældre ud end os, omkring 17-18 år, og det var Max, de ledte efter, fortæller Linnea.

Tøvede ikke

Da Linnea og hendes venner næsten var ved ungdomscentret, gik to af de maskerede drenge hen mod Max og begyndte at råbe truende ad ham. I næste sekund angreb de ham. Linnea vidste ikke, at mindst et par af de maskerede drenge var bevæbnet med kniv. Det havde heller ikke gjort nogen forskel, for i situationen reagerede hun instinktivt.

– Da drengene gik til angreb på Max, blev alt sort for mig. Jeg tænkte kun på at få dem væk fra ham, husker Linnea.

Uden tøven kastede Linnea sig over drengebanden. Da de blev forstyrret af den dengang 14-årige pige, begyndte de også at slå hende. Men det skulle de ikke have gjort. Linnea er nemlig trænet i selvforsvar, for hun har gået til karate i mange år med sin far, Sami, som træner.

Galleri: Stopper bande i at begå knivmord

Karatetræningen har givet Linnea en tryghed i, at hun kan passe på sig selv. Her på et foto fra 2019, samme år, som knivoverfaldet skete.

1 / 3

Linneas far, Sami, er stolt af sin datter. Han har trænet hende i kampsporten karate og understreger, at karate især handler om respekt for andre.

2 / 3

Relaterede artikler

Brev til Anne-Marie Østersø: Jeg frygter talen

Brev til Anne-Marie: Jeg er ensom

Alene mod hajerne

Min lille Nicolas fik et nyt hjerte

Nyeste artikler

• Brev til Anne-Marie Østersø: Jeg frygter talen
• Havodderen binder sin unge fast: Mor skal hente frokost
• Jonas mistede sin far som 14-årig: Jeg havde selv lyst til at dø
• Spørg advokaten: Kan han trække udgiften fra i børnepengene?

– Karate handler ikke kun om selvforsvar, fortæller Linneas far, 49-årige Sami. Det handler om at respektere hinanden. Så jeg håber, at Linneas mor og jeg har givet hende en følelse af, hvad der er rigtigt og forkert.

Og Linnea tilføjer:

– Hvad jeg frem for alt har lært fra karatetræning, er, at jeg aldrig bliver bange. Jeg ved, at jeg kan passe på mig selv.

Og det kunne hun den januar aften. Da de maskerede drenge begyndte at slå hende, var hun vant til at bruge sine færdigheder i karate. Pludselig så hun en kniv i mørket, og hun hørte Max skrige. Hun fik sparket den maskerede fyr med kniven væk, derefter gav de andre i den maskerede ungdomsbande op og løb væk:

– Jeg hjalp Max op fra jorden, så vi kunne søge ly i fritidscentret. På det tidspunkt vidste jeg ikke, at Loke også var blevet stukket, siger Linnea.

Faldt omkuld

Mens Linnea hjalp den blødende Max ind i ungdomscentret, så hun i øjenkrogen, at Loke faldt om:

– Jeg løb over til ham og så, at der var blod overalt. Selv forstod han ikke, hvor alvorlig det var, for vi var alle fyldt med adrenalin i kroppen efter angrebet, siger Linnea.

Linnea kunne se, at Loke var blevet stukket i brystet. Mens hun desperat forsøgte at stoppe blødningen og samtidig råbe til sine venner, at de skulle skaffe papir og håndklæder, mistede hendes kæreste bevidstheden:

– Jeg begyndte at pumpe på brystet, og så kom han sig, men så mistede han bevidstheden igen.

Mens hun kæmpede med genoplivning for at få Lokes hjerte og blodcirkulation i gang, ringede en fritidsleder fra Kvartan til politiet og fik tilkaldt en ambulance:

– Da Loke mistede bevidstheden igen, blev han hvidgul i ansigtet, og jeg kunne mærke, at han var kold. Hans hjerte var holdt op med at slå, siger Linnea.

I ren frustration slog hun ham i ansigtet, hvorefter han kom sig igen, og inden for kort tid stormede ambulancepersonalet gennem døren.

Opereret akut

Linnea har aldrig modtaget undervisning i hjertemassage, men hun har set mange forskellige hospitalsserier på tv, og hun har set en instruktionsvideo på computeren. Takket være hendes hjertemassage startede Lokes blodcirkulation og iltning af hjernen. På hospitalet blev han akut opereret for sit sår i højre hjertekammer:

– Den indsats, som Linnea leverede på stedet i form af genoplivning, betød, at vi kunne udføre vores arbejde og undgik at erklære en 14-årig for død, sagde Jan Wisinger, overlæge ved kirurgisk afdeling på Västmanland Hospital i Västerås.

Efter at ambulancepersonalet havde overtaget plejen af ​​Loke og Max, var Linnea helt udmattet og gik ind i et andet rum på fritidscentret, hvor hun faldt omkuld i sofaen. Hendes far var i Stockholm den weekend, og Linnea ville ikke bekymre ham, så i stedet ringede hun til sin tidligere lærer:

– Hendes søn kom og kørte mig til hospitalet, hvor jeg overnattede. Men inden jeg kom derhen, var jeg nødt til at besvare politiets spørgsmål om, hvad der var sket, siger Linnea.

Et mirakel

Max blev også alvorligt såret, men allerede om søndagen kunne han og Linnea mødes. Om eftermiddagen fik de lov til at komme ind til Loke, hvis tilstand var alvorlig, men stabil:

– Loke var stadig følelsesløs. Hospitalets personale fortalte mig, at det var et mirakel, at han overlevede. Faktisk ville han have været død uden min førstehjælp.

Både Loke og Max er i dag fuldt genoptrænet, og de har flere gange udtrykt deres taknemmelighed over for Linnea. De er begge overbeviste om, at de ikke ville være i live i dag, hvis det ikke var for hende. Siden gymnasiet har de ikke gået på samme skole, og Loke og Linnea er ikke længere kærester, men derimod gode venner.

Dømt for vold

Et par måneder efter hændelsen blev en 17-årig dreng anklaget for drabsforsøg. To andre drenge blev sigtet for groft overfald, men fordi de var maskerede, var det ikke muligt at afgøre, hvem der gjorde hvad.

Hverken distriktsretten eller appelretten mente, at der var beviser nok mod den 17-årige dreng, der uddelte livstruende stiksår, så han blev frikendt for mordforsøg og kun dømt for overfald. De to andre unge blev frikendt, fordi det ikke var muligt at bevise, hvad de havde gjort under overfaldet:

– Jeg ved slet ikke, hvem de er, og jeg har ikke set dem siden den aften. Jeg synes, det er forkert, at de ikke fik en hårdere straf, siger Linnea.

For hende føles det lidt uvirkeligt med al den opmærksomhed, hun har modtaget for sin indsats:

– Jeg kan ikke begribe, at alt dette er sket med mig. Men jeg er glad for, at Loke og Max lever. Det er det vigtigste, siger hun.