TV2 tester børneopdragelse

I programserien, som vises første gang i aften, sætter TV2 fokus på børneopdragelse, når alle regler vendes på hovedet.

I otte programmer følger vi ni aleneforældre og deres 12 børn, som alle flytter ind sammen på Næsbyholm Slot på Sjælland.

De ni forældre skiftes til at lede slottet enevældigt i tre dage ad gangen ud fra deres egne erfaringer på hjemmefronten. Lederen sætter suverænt reglerne for kost, sengetider og opdragelse.

Det fører til både konflikter og gode grin, når de ni meget forskellige forældre pludselig skal lære at lytte til hinanden og få dagligdagen til at fungere. Hvad sker der f.eks. når københavneren fra Nørrebro pludselig bestemmer over vestjyden fra Skjern?

"De Enestående" er en dansk version af den engelske BBC reality tv-serie "Young Parents Mansion".