Advokaten fortæller: Kun ét skifte

Idas mand er gået bort. Parret har to børn og derudover har han en søn, Jesper. Ida vil vide, om hun kan udbetale arven til Jesper med det samme, men undlade at gøre det til de andre børn.

FRA KONTORET: Idas mand, Bent, er afgået ved døden. Parret har to børn sammen, og derudover har Bent en søn, Jesper, fra et tidligere forhold.

Idas forhold til Jesper har altid været anstrengt. De har ikke skændtes eller været uvenner, men Ida har alligevel følt, at det har været svært imellem dem.

Efter Bents død har Ida et ønske om at sidde i uskiftet bo. Hvis et ægtepar har formuefællesskab, kan fællesbørn ikke modsætte sig, at mor eller far sidder i uskiftet bo, men særbørn skal give samtykke til det. Hvis et særbarn ikke ønsker at give samtykke til uskiftet bo, skal boet skiftes, og der skal udbetales arv.

Ida kommer til mig for at høre, hvad hun har af muligheder. Hun har spurgt Jesper, om han vil give samtykke til uskiftet bo, men han har endnu ikke svaret. Egentlig har hun også mest lyst til, at der skal skiftes, så hun undgår at føle sig forpligtet over for Jesper.

Men hvis hun skal skifte med sine børn, vil hun være nødt til at sælge sit hus, og det vil hun være ked af. Hendes børn er vokset op i huset, som samtidig rummer alle minderne fra ægteskabet med Bent. Ida er også sikker på, at det er alt det hårde havearbejde, der holder hende i gang.

Jeg forklarer Ida, at hun kan vælge kun at skifte med Jesper og fortsat sidde i uskiftet bo med sine egne børn. På den måde vil Jesper få hele sin arv nu, og Ida slipper for at føle, at hun sig afhængig af ham. Samtidig vil hun formentlig kunne undgå at sælge huset, når der kun skal udbetales arv til ét af børnene. Den arv vil Ida formentlig kunne udbetale ved at sælge sine værdipapirer. Når Ida engang selv går bort, vil arven blive fordelt mellem de to fælles børn.

Den løsning er Ida med på, og behandlingen af boet foregår uden problemer. Ida får efterfølgende den resterende del af boet udleveret til uskiftet bo. Hun er glad for, at det er overstået, og hun ser allerede frem til, når hun igen skal bruge energi på sin have.

Få Ude og Hjemme leveret i postkassenLæs mere her

Fakta

Når en ægtefælle sidder i uskiftet bo, skal ejendelene efter den afdøde ægtefælle ikke deles, og den længstlevende ægtefælle overtager rettigheder og forpligtelser over hele den fælles formue. Den længst levende ægtefælle kan sidde i uskiftet bo indtil sin død. På den måde vil der først blive udbetalt arv efter den først afdøde, når den længstlevende også er afgået ved døden.

For at kunne sidde i uskiftet bo skal man være gift, og i ægteskabet skal der være delingsformue eller skilsmissesæreje. Skilsmissesærejet bliver til delingsformue ved en af ægtefællernes død.

En ægtefælle har krav på at sidde i uskiftet bo med fællesbørn. Særbørn skal derimod give samtykke til, at en ægtefælle kan sidde i uskiftet bo.

Har du et spørgsmål til advokaten?

Louise Vinkle er advokat med speciale i familie- og arveret. Har du et spørgsmål, som du ønsker besvaret, kan du sende det til [email protected]