Dennis Knudsen efter tabet af sin datter: Mine børn skal ikke have en far, der ligger knust på sofaen

I et par måneder har Dennis Knudsen levet videre uden sin datter Naomi, som led vuggedøden. Sorgen er enorm, og hver aften trænger tårerne sig på. Men Dennis har valgt lyset. For hans tre børn fortjener en far, der griner, pjatter og skifter bleer.

Dennis Knudsen serverede spaghetti med pølsestykker, som skulle gøre det ud for afhuggede menneskefingre. Han havde pyntet hjemmet med dødningehoveder, behårede edderkopper og skeletter. Der skulle ikke mangle uhygge, når kendisstylisten holdt halloween-middag for sine fire børn og nabofamilien hjemme i huset i Korsør.

De havde en fantastisk aften, og Dennis kunne tilfreds vaske sit monster-ansigt af, inden han gav sine syv uger gamle tvillingepiger hver sin flaske mælk og gik i seng.

En ufattelig rædsel midt om natten

Dennis fik lov at sove til klokken cirka to om natten. Så blev han vækket af tvillingepigen Aura, som græd og var sulten. Hun lå i sin seng ved siden af sin søster Naomi, som hun gjorde hver nat. Men da Dennis løftede Naomi for også at give hende en flaske, kom rædslen.

En rædsel, som intet havde at gøre med den uhyggelige halloweenpynt i plastik, som Dennis havde købt i Føtex. Denne rædsel var så virkelig, at der gik flere dage, før han rigtigt forstod, at det her Ikke var et forfærdeligt mareridt, han ville vågne fra.

I podcasten ”Min kærlighedshistorie” fortæller Dennis gribende og ærligt om sin kærlighed til sine børn. Dennis har oplevet kærligheden, når den var allebedst. Og allermest smertefuld.

For Dennis var den nat som et mareridt, som han i flere dage efter følte, han burde vågne op fra.

For Dennis var den nat som et mareridt, som han i flere dage efter følte, han burde vågne op fra.

 

Gav hjertemassage

Naomi var livløs. Dennis kunne mærke det med det samme. Alligevel prøvede han at presse sutteflasken ind i hendes mund i et sidste desperat håb om, at han tog fejl.

”Drik nu, drik nu,” råbte han. Men Naomi drak ikke. Hun kom heller ikke til at trække vejret igen, selv om Dennis kæmpede og gav hende hjertemassage og kunstigt åndedræt, mens han havde 112 i røret, og ambulancer, politi og lokale hjerteløbere var på vej.

Ingen kunne redde lille Naomi. Men alle ville så gerne. Også storebror Lucas på tre år, som var vågnet af tumulten og nu løb rundt i stuen og skreg ”Ring efter tandlægen”.

Livet går videre med tre små børn

Nu er der gået to måneder. Halloweenpynten er for længst taget ned, og Lucas sidder koncentreret på gulvet og forsøger at få sat sin Batman-figur ned i Batmobilen. Imens sidder lillebror Noah på halvandet ved klaveret med barnepigen og klemter med sine små buttede fingre. Fra den hvide sofa kan man høre Auras gryntende suttelyde, mens Dennis sidder med hende ved brystet og giver hende en flaske.

 

Livet og hverdagen går videre. Det skal det, når man har tre små børn i huset.

Livet og hverdagen går videre. Det skal det, når man har tre små børn i huset.

 

Har valgt at se lyset midt i sorgen

Livet går videre. For det skal det. Især når der er tre små børn. Men det bliver ikke det samme, og hver gang et særligt skrapt lys rammer stuen gennem tågen udenfor, ved Dennis godt, hvem der lige kigger forbi.

 

Livet er så fuld af liv hjemme hos Dennis i Korsør. Men der mangler en. Selv er Dennis ikke i tvivl om, at lille Naomi viser sig som et lys.

Livet er så fuld af liv hjemme hos Dennis i Korsør. Men der mangler en. Selv er Dennis ikke i tvivl om, at lille Naomi viser sig som et lys.

 

Vil ikke lade sig synke ned i mørket

Selv har Dennis også valgt lyset i sit livs største sorg. Han kunne have valgt at lade sig synke ned i det dybe, sorte hul, for der har han været flere gange tidligere med depression og lammende angst. Men det vil han ikke mere. Ikke nu, hvor han på trods af smerten har fået opfyldt sit største ønske, nemlig at blive far. En rolle, som ikke bare har ændret hans liv, men også har reddet det.

 

Dennis vil ikke ned i det mørke, han har været i flere gange i sit liv, da han var ramt af depressioner og angst. For i dag holder børnene ham oppe.

Dennis vil ikke ned i det mørke, han har været i flere gange i sit liv, da han var ramt af depressioner og angst. For i dag holder børnene ham oppe.

 

Børnene har reddet mit liv

– Hvis jeg ikke havde fået børn, er jeg ikke sikker på, jeg havde været her i dag. Så havde jeg nok drukket mig ihjel. Børnene har givet mig en mening med livet, og den havde jeg svært ved at se inden. Hvor mange flere skulle klappe ad mig? Hvor meget mere ros skulle jeg have for at sætte hår på prinsesser og verdensstjerner? funderer Dennis Knudsen, som har haft berømtheder lige fra Paris Hilton til Nicolie Kidman mellem hænderne, og som har været fast stylist på film af Bille August og Lars von Trier.

Lige nu tørrer han mest gylp af trøjen. Giver flyverdragter på. Skifter bleer. 54 bleer bliver det til på en weekend.

– Det giver mening. For det er så dejligt konkret, som han siger.

 

Børnene har givet Dennis den mening, han manglede i sit liv.

Børnene har givet Dennis den mening, han manglede i sit liv.

 

Angsten forsvandt

Alle de mange bleskift og alt det andet, som faderrollen fører med sig, har ændret Dennis Knudsens sind. Den angst, som har fulgt ham det meste af livet, forsvandt faktisk, efter han første gang stod med lille Lucas i armene på den hospitalsstue i USA, hvor rugemoderen fødte ved kejsersnit.

– Jeg følte så megen glæde og kærlighed, og pludselig handlede det hele ikke om mig. Pludselig handlede det om, hvornår min dreng skulle spise, sove og have skiftet ble. Det var så befriende, siger Dennis, som også har ændret sin livsstil radikalt, siden han blev far.

 

Da Dennis blev far, slap han angsten. ”Pludselig handlede det hele ikke længere om mig,” som han siger.

Da Dennis blev far, slap han angsten. ”Pludselig handlede det hele ikke længere om mig,” som han siger.

 

Drak for at dulme angsten

Inden var der alt for megen alkohol. Både fordi Dennis kunne lide en god og lang fest, og fordi alkoholen dulmede angsten. Faktisk drak han også voldsomt, mens rugemoderen ventede hans første barn, fordi frygten for det nye liv som far var ved at overmande ham.

– Jeg var begyndt at tænke: ”Nu er der ingen vej tilbage. Tænk nu, hvis jeg ikke kan finde ud af at være far.” Så jeg drak rigtig meget i den periode.

Skulle afruses på hospitalet

Fire måneder inden fødslen, havde Dennis en heftig uge i Skagen. Han festede mere end nogen anden. I virkeligheden var det mere druk end fest, og da Dennis kom hjem, var han så medtaget, at han måtte på afrusning på Herlev hospital. Det havde han været to gange tidligere, og nu var hans nærmeste bekymrede.

Det var Dennis’ mor, som sagde de afgørende ord: ”Hvis jeg ser dig beruset med din søn, skal du ikke have ham. Det vil jeg ikke være vidne til.

Ordene ramte. Og ingen har set Dennis beruset med sine børn, for han har ikke rørt en dråbe alkohol siden.

En million per barn

Det har været en sund pris at betale. Økonomisk har det også kostet. Omkring en million kroner per barn. Penge, som han igennem årene har sparret sammen ved at gøre andre mennesker smukke, og som han gladelig har betalt til det bureau, som sørgede for alt lige fra papirarbejde til at finde den rette rugemor.

Prøvede at blive far i 24 år

Inden havde han selv prøvet at blive far i 24 år med seks forskellige kvinder i Danmark. Det var der ikke kommet noget barn ud af. Kun en masse skuffelser og svigt, når projektet af den ene eller anden grundt ikke lykkedes.

Derfor besluttede Dennis til sidst at blive far alene med en amerikansk rugemor. Det var med æg fra en anden kvinde, som han nøje havde udvalgt i et kartotek. Et kartotek, hvor han kunne bladre igennem mørke, lyse, høje, små og runde kvinder. Dennis valgte en høj, blond kvinde fra Los Angeles. Blond, fordi det passede til et barn, der skulle vokse op i Skandinavien. Og høj, fordi han ikke selv hører til dem, der rager længst op.

Politikvinde ventede Dennis’ barn

Rugemoderen var første gang en enlig mor til to, som Dennis klikkede godt med hende, allerede første gang de mødtes over Facetime og endnu mere, da de stod over for hinanden i USA. Hun var på en ingen måde en stakkels, fattig kvinde, som valgte at bære en anden families barn af nød. Hun var derimod en selvstændig politikvinde med eget hus, to biler og et stort ønske om at hjælpe andre, fordi hendes søster selv havde fået hjælp til at blive mor.

Lykkelig far til to

Samarbejdet gik så godt, at hun sagde ja til at bære et ny barn, da Dennis senere ønskede, at Lucas skulle være storebror.

Det var derfor helt samme forsamling, der befandt sig på fødestuen, da lille Noah kom til verden for halvandet år siden. Og det var en lykkelig Dennis, som kunne flyve hjem til Danmark, nu som far til to.

– Det var vigtigt for mig, at Lucas skulle have en bror, for det er jo ingen hemmelighed, at jeg var 56 år, da jeg fik mit første barn, og der er ingen garantier for, hvor længe, man er her. Jeg vil også sige, at det er helt fantastisk at se de to sammen. De er meget forskellige, men der er så megen kærlighed imellem dem.

 

Dennis elsker at se de to brødre sammen. Selvom de er forskellige, oplever ahn kærligheden mellem dem meget tydeligt.

Dennis elsker at se de to brødre sammen. Selvom de er forskellige, oplever ahn kærligheden mellem dem meget tydeligt.

 

Flere æg frosset ned

Man skulle måske mene, at der nu var nok kærlighed hjemme hos Dennis med de to drenge. Men noget i ham kunne ikke slippe tanken om, at der var flere æg frosset ned fra ægdonoren. Og mere kærlighed at hente.

Far til to sunde og raske piger

Derfor skete det, at Dennis den 15. september 2022 blev far til fire, da tvillingepigerne Aura og Naomi kom til verden. Denne gang var den amerikanske rugemoder dog en anden, fordi Lucas og Noahs rugemor fysisk ikke kunne klare endnu en graviditet. Ellers var alt det samme. Kejsersnittet gik perfekt. Pigerne var sunde og raske, og Dennis var lige så lykkelig, som de andre gange, da han rejste hjem med denne gang to børn i favnen.

Rolig midt i et kaos af børn

Der var selvfølgelig meget at se til, da han kom hjem. Mange bleer at skifte. Megen gråd, mange nætter uden søvn og to drenge, der havde lært at sige far. Og som brugte det ord flittigt og mange gange i træk.

Men Dennis piver ikke. Faktisk er hans tålmodighed og ro midt i børne-kaosset noget, som hans nærmeste taler om.

 

Dennis har en ro omkring sine børn, som har imponeret hans nærmeste. Lidt babygråd og to drenge, der i kor siger ”far, far, far” stresser ikke ham.

Dennis har en ro omkring sine børn, som har imponeret hans nærmeste. Lidt babygråd og to drenge, der i kor siger ”far, far, far” stresser ikke ham.

 

Holder fast i lyset

Dennis nåede at få en hverdag som far til fire i seks uger. Han nåede at indrette sig efter det og finde sine rutiner. Så kom rædselsnatten. Og der findes ingen rutiner, når man mister et barn.

Men der findes et lys. Det lys holder Dennis utrætteligt fast i.

Det kom allerede til ham dagen efter, han havde mistet Naomi, hvor Dennis med sin bror tilbragte fire timer på Slagelse Sygehus. Her sad Dennis med Naomi i armene og tog afsked. Han græd, og han bad Naomi om en vigtig ting: ”Vil du ikke godt vise dig for mig som et lys.”

Lyset kom frem på en grå himmel

Da Dennis og hans bror lidt efter kørte hjemad på den lige landevej, var det en tung og diset dag. Men pludselig brød lyset frem. Det blev hos dem hele vejen til Korsør. Til bisættelsen kom det igen. I det øjeblik kirkeklokkerne begyndte at ringe, skinnede en skarp stråle pludselig ind gennem det ene vindue. Det ramte hverken kirkebænkene eller blomsterfloret. Det ramte kun den lille, hvide kiste.

– Det var som en film, hvor man havde bedt lysmanden sætte et spot på kisten, siger Dennis.

Han kan nævne flere eksempler på øjeblikke, hvor han taler om Naomi og der pludselig kommer et lys væltende frem, midt i det danske gråvejr.

Tårerne kommer om aftenen

Selv har Dennis også valgt lyset. Det betyder ikke, at han ikke er i sorg. Det er han, og hver aften kommer tårerne, når han ligger og putter børnene.

– Jeg har erkendt, at jeg har en smerte, men jeg er ikke bange for den. Den må godt være der. Den skal bare ikke fylde det hele, og jeg vil ikke ned i et sort hul, som jeg har været tidligere. For jeg vil være i glæden og lyset med mine børn. De skal ikke opleve en far, der konstant ligger på sofaen og er helt væk i sorg. De skal have min opmærksomhed og min kærlighed. Jeg har accepteret, at Naomi ikke kommer tilbage. Hun er rejst i forvejen, og så står hun og venter, når jeg kommer om på den anden side.

 

Dennis har fået tatoveret Naomi på skulderen. Derfor kan Aura ligge tæt op af sin søster, når hun får flaske.

Dennis har fået tatoveret Naomi på skulderen. Derfor kan Aura ligge tæt op af sin søster, når hun får flaske.

 

Rørt over omsorgen

Det var Dennis selv, som på sin Instagram valgte at fortælle, at Naomi var død. Efterfølgende væltede støtten ind. Flere end 12.000 mennesker skrev til ham for at vise deres medfølelse. Folk kom forbi med blomster, der blev sat mad uden for døren til familien, og Dennis’ nærmeste rykkede tæt ind omkring ham hjemme i huset. I dag er Denis dybt taknemmelig for al den omsorg, han har modtaget, både fra sine nære og fra mennesker, han slet ikke kender.

– Jeg blev så rørt over folks reaktioner. Det var så livgivende, siger Dennis, som desværre ikke kunne nå at svare på alle de mange beskeder. Men han kunne mærke dem.

 

Dennis har fundet stor trøst i omsorgen fra danskerne. Og i kærligheden til sine børn.

Dennis har fundet stor trøst i omsorgen fra danskerne. Og i kærligheden til sine børn.

 

Tog ordet foran de andre forældre

Dennis ønsker ikke, at andre skal være bange for hans smerte. Det var også derfor, at han dagen efter Naomis død gik op på børnenes institution og tog ordet foran 80 mennesker til et forældrearrangement: ”I ved, jeg er i stor sorg. Men det er vigtigt for mig, at der ikke bliver tavshed, når jeg kommer ud i garderoben. Vi skal have en normal hverdag. Og jeg vil have lov til at være den glade far igen, der for eksempel kaster mine børn op i luften.”

For Dennis har det været nogle af de vigtigste ord, han har sagt. For det har gjort hverdagen meget nemmere. Og hverdag er trods alt det, der fylder mest, når man er far til tre.

Lyt til Dennis Knudsen rørende historie

I podcasten ”Min kærlighedshistorie” fortæller Dennis gribende og ærligt om sin kærlighed til sine børn. Næsten ingen har som Dennis oplevet kærligheden, når den var allebedst. Og allermest smertefuld.

Lyt med herunder, i ALLY eller der, hvor du foretrækker at lytte til podcasts.