Jeg bor med to mænd, og vi elsker hinanden

Luise bor med to mænd. Den ene er hun gift med, han er far til hendes to børn. Den anden deler hun soveværelse med. Mændene er venner, hun elsker dem begge, og de lever som en familie. Bare med en ekstra voksen.

Luise og Jesper var et godt par. Der var aldrig skænderier eller smækkede døre imellem dem. De forstod hinanden, elskede hinanden og var gode forældre til deres to børn. I soveværelset foregik livet også, som det skulle. Alligevel manglede der noget.

De havde altid været gode til at tale sammen, det var de også, da de for otte år siden begyndte at lufte tanker om, at der var noget, de ikke kunne få opfyldt hos hinanden. Luise var blevet optaget af yoga og meditation og kunne godt tænke sig, at massage for eksempel kom til at fylde mere imellem dem. Jesper derimod længtes efter mere frihed til at skabe ro i tankerne efter en travl dag på arbejdet. Men det skulle nu ikke skille dem.

Få Ude og Hjemme leveret i postkassenLæs mere her

Ville opfylde en drøm

Da Jesper havde fødselsdag, besluttede Luise at opfylde én af hans drømme.

– Jeg gav ham nogle golftimer med en træner, for jeg vidste, at Jesper rigtig gerne ville spille golf. Jeg vidste også, at han aldrig af sig selv ville begynde på det, det var han alt for pligtopfyldende til som far og ægtemand, fortæller 44-årige Luise Thye-Østergaard, som hyrede en golftræner ved navn Mads.

Luise ville gerne opfylde et stort ønske for sin mand. Så hun gav ham nogle timer med en golftræner til hans fødselsdag. Den gave kom til at spille en altafgørende rolle i deres liv.
Foto: Jesper Sunesen

Luise ville gerne opfylde et stort ønske for sin mand. Så hun gav ham nogle timer med en golftræner til hans fødselsdag. Den gave kom til at spille en altafgørende rolle i deres liv.

Golftimerne udviklede sig til et venskab

Det viste sig hurtigt, at Jesper og Mads ikke bare kom godt ud af det med hinanden på golfbanen. De delte flere fælles interesser, og deres møde blev til et venskab, som udviklede sig til ture på mountainbikes i skoven, og Mads og hans datter begyndte at komme hjemme hos Luise og Jesper og deres to børn.

Mads og Luise faldt hurtigt i hak, både privat og arbejdsmæssigt. Som golftræner havde Mads nemlig brug for Luises hjælp. Hun er terapeut, og hendes evner til at tale om følelser i sporten kunne gøre en forskel på en golfbane.

Lyt til Luises historie herunder eller der, hvor du foretrækker at lytte til podcasts.

Som ramt af lynet

De to begyndte at arbejde sammen på flere projekter. Undervejs bemærkede Luise, at Mads nævnte nogle af de ting, som hun gik og savnede. Som da han sagde, at hun da vist skulle hjem og have massage af sin mand, da hun havde ondt over lænden.

En dag da de skulle til at pakke sammen, stod hun og betragtede Mads, da han løb hen over golfbanen for at hente et flag. I samme øjeblik var det, som om et lyn slog ned i hende.

– Jeg nåede at tænke: “Åh, nej, er det sådan, det føles, når lynet slår ned?” Samtidig fortalte jeg mig selv: “Det går jo ikke.” Så jeg parkerede følelsen. Men på vej hjem i bilen kom den tilbage. Jeg tænkte: “Det er sådan en følelse, der kan få mig til at forlade mand og børn for at få en ny kæreste.” Igen sagde jeg til mig selv: “Det går jo ikke. Jeg har verdens bedste liv og verdens bedste mand.

Mor, skal du have en ny kæreste

Luise havde nogle indre kampe, da hun kom hjem, og sådan nogle kampe kan børn tit mærke, selv om de ikke bliver sagt højt. Da hun skulle putte sin knap fireårige datter, satte den lille pige sig pludselig op i sengen og kiggede sin mor i øjnene: “Mor, skal du have en anden kæreste?”

Spørgsmålet ramte Luise lige i maven, og hun måtte rode lidt i sin hjerne for at finde det rigtige svar. Til gengæld var ordene sande, da hun sagde: “Nej, det skal jeg ikke. Men jeg skal vist lære noget nyt om kærlighed.”

Skilsmisse kom aldrig på tale

Siden den aften har Luise i den grad lært noget om kærlighed. Det har både Jesper og Mads også.

Det kan godt være, andre ikke har lyst til at gå i deres fodspor, men med tiden har de tre fundet den vej, der passer dem.

Luise fortalte Jesper om sin oplevelse med Mads. Hvor andre ægtemand måske var blevet rasende, reagerede Jesper anderledes. Han kunne godt forstå det, og nu måtte de tre prøve at finde en løsning. Skilsmisse kom aldrig på tale. Tværtimod begyndte de tre voksne og deres tre børn at tilbringe mere tid sammen. De tog på ferier sammen, og Mads og hans datter kom tit og overnattede i gæsteværelset.

- Det er ligesom, vi er søskende, sagde de tre børn en dag, hvor da sad og hyggede sig i stuen.

Et kram, som varede to timer

Hvad de voksne var, stod mindre klart. Luise og Mads havde aldrig hverken holdt i hånd, kysset eller reageret fysisk på det lyn, som Luise mærkede dengang på golfbanen. Men da hun en dag besøgte ham alene i hans lejlighed, fik hun et velkomstkram. Og de slap ikke hinanden, før der var gået to timer. Selv beskriver Luise det som en slags trance.

Også det fortalte Luise til Jesper.

– Det var, som om vi smeltede sammen, som hun sagde, hvortil Jesper svarede: “Det er også det, jeg længes efter at opleve.”

Så Luise og Jesper ville faktisk det samme. Bare ikke med hinanden. De var enige om, at deres seksualliv skulle stoppe. Og lige så enige om, at de ikke ville skilles.

– Jeg kunne ikke drømme om at blive skilt fra Jesper. Jeg elsker ham jo, som Luise siger.

Luise og Mads kunne ikke drømme om at blive skilt. For de elsker jo stadig hinanden. Bare ikke med hinanden.

Foto: Jesper Sunesen

Luise og Jesper kunne ikke drømme om at blive skilt. For de elsker jo stadig hinanden. Bare ikke med hinanden.

Nærmede sig hinanden med museskridt

Men hun havde også stærke følelser for Mads, og igennem det kommende år, begyndte hun og Mads at nærme sig hinanden med museskridt i et tempo, som de tre mennesker satte i fællesskab.

– Vi aftalte løbende, hvad Jesper kunne gå med til. Først måtte vi kysse. Så må vi ikke kysse alligevel, fordi Jesper ikke havde sig selv med. Så måtte vi kramme. Så måtte vi sove sammen med tøj på. Mange syntes, det lød underligt. Men for mig var det bare smukt, for det handlede om, at tre forskellige mennesker skulle kunne leve med det.

Forkæl dig selv med et abonnement på Ude og HjemmeDer er ingen binding!

Mor sover bedre hos Mads

Til sidst kom de tre mennesker i bogstavelig forstand til at leve med det. De flyttede sammen. I starten havde de alle tre hvert sit soveværelse, og når børnene spurgte, hvorfor Luise og Jesper ikke længere delte soveværelse, lød forklaringen: “Mor og far sover ikke så godt sammen”.

Da Luise senere rykkede ind til Mads, forklarede de børnene: “Mor over bedre med Mads.”

 

Efter de havde nærmet sig hinanden med museskridt i et år, begyndte Luise og mads at sove sammen.
Foto: Jesper Sunesen

Efter de havde nærmet sig hinanden med museskridt i et år, begyndte Luise og mads at sove sammen.

Svært at forstå for omgivelserne

Der var meget at vænne sig til. Også for omgivelserne. I starten havde deres familier svært ved at forstå det, og da de valgte at gå ud i offentligheden og fortælle om deres trekløver, var meningerne tit hidsige og bogstaverne store på Facebook. For der er åbenbart ikke noget, som kan få folk til at slå så hårdt i tasterne som andre menneskers måde at leve på.

En del mente, at Luise var egoistisk, og at det var synd for Jesper, som måtte være jaloux.

Men det kan være svært at regne ud, hvad der faktisk foregår bag andres hoveddør. Selv peger Luise i hvert fald på en anden virkelighed hjemme i familien.

 

De lever som en traditionel familie med visse rutiner, ligesom de tit hænger ud i den store hjørnesofa og ser fjernsyn. En gang imellem nusser Luise Mads i nakken, andre gange Jesper.
Foto: Jesper Sunesen

De lever som en traditionel familie med visse rutiner, ligesom de tit hænger ud i den store hjørnesofa og ser fjernsyn. En gang imellem nusser Luise Mads i nakken, andre gange Jesper.

Rørende at se de to mænd sammen

– Nu har vi et familieliv med tre voksne, hvor vi hjælpes ad med at hente børn og lave mad og den slags. Det er megasmart. Men jeg vil godt lige nævne, at det ikke er blevet lettere for mig, som står for en stor del af det huslige. Nu er der jo kommet en mand mere, så der er også kommet mere arbejde, siger hun med et smil og peger på, at hun faktisk selv kan føle et stik af misundelse, når hun ser de to mænd gå glade ud ad døren med deres golfbags over skuldrene. For det meste er det nu en anden følelse, der rammer hende.

– Jeg synes, det er rørende, at de har det så godt. Folk tror tit, at noget er blevet taget fra os, når vi lever på den måde. Men for os er kagen bare blevet større. For kærligheden er vokset.

Luise synes, det er rørende at se Mads og Jesper gå sammen ud ad døren med deres golftasker over skuldrene.

Luise synes, det er rørende at se Mads og Jesper gå sammen ud ad døren med deres golftasker over skuldrene.

To soveværelser. Men en familie

I de sidste syv år har det været naturligt for familien at leve på den måde. I dag bor de på en gård, lidt uden for Fredensborg, hvor de har erhverv i nogle af bygningerne, og hvor de i stuehuset har indrettet sig, så det passer til deres familiestruktur.

I den ene ende er Jespers soveværelse. I den anden Mads og Luises. Selv bruger de aldrig udtryk som at “de har hver sin afdeling”. For dem er de en almindelig familie bare med en ekstra voksen, og de lever også som en traditionel familie med fælles morgenrutiner og aftensmåltider, ligesom de tit hænger ud i den store hjørnesofa og ser fjernsyn. En gang imellem nusser Luise Mads lidt i nakken imens. Andre gange nusser hun Jesper. De to kysser stadig hinanden på munden, men nætterne tilbringer Luise altid hos Mads.

– Det føles naturligt for os, siger Luise, som har en klar fornemmelse af, at det også føles naturligt for børnene på ni, 12 og 14 år.

Mor har to halve kærester

De har selvfølgelig deres egne måder at se deres familie på. Som Luises søn, der kalder Mads sin storebror. Og Luises datter, som en dag på en skoleudflugt sagde: “Min mor har to halve kærester.”

Børnene må kalde det, hvad de vil. Det må alle andre for øvrigt også. Luise har nemlig valgt at være åben om sin familieform i håb om at hjælpe andre, og så tager hun de slag, der måtte komme.

– Jeg synes virkelig, jeg er så heldig, og det vil jeg gerne dele med andre. Der er rigtig mange måder at leve på. Men jeg synes, alt for mange mennesker tager sig til takke med noget, der ikke gør dem rigtigt glade. Jeg tror, flere kunne få mere ud af livet, hvis de sagde højt, hvad de ønskede.

 

Luise har fortalt sin historie i podcasten Min kærlighedshistorie.
Foto: Jesper Sunesen

Luise har fortalt sin historie i podcasten Min kærlighedshistorie.