Jeg ville have valgt ham fra

32-årige Katarina ville sandsynligvis have valgt en abort, hvis scanningen havde vist, at hendes ene tvilling havde Downs Syndrom. I dag er hun lykkelig for, at hun aldrig fik valget. Tristan har nemlig lært hende, at det perfekte godt kan komme med et handicap.

– Jeg stræbte engang efter det perfekte liv. Jeg drømte om at få en stor have og et flot hus. Nu har jeg fundet ud af, at det perfekte ikke findes i materielle ting. Det findes lige her, siger Katarina Fabricius Mejer, mens hun kigger kærligt på 2-årige Tristan, der gengælder hendes blik med et kæmpe smil.

Katarina og hendes mand, Jan, havde allerede hænderne fulde, da graviditetstesten viste to streger. De to streger blev til to silhuetter på scanningsbilledet, og tvillinger var en realitet.  Men trods den kommende fordobling af børneflokken glædede Jan og Katarina sig til at fuldende deres familie.

Graviditeten forløb som planlagt. Nakkefoldscanningen viste intet tegn på risiko for kromosomafvigelser hos de ufødte børn, og i uge 37 kom Storm og Tristan til verden. Storm blev hurtigt kørt ned på neonatalafdelingen, mens Tristan blev lagt op på sin mors bryst. 

– Det var jo en dejlig forløsning, men jeg synes, at der var noget anderledes med hans øjne. Min første tanke var, at han lignede en kineser, men Tristan og Storm havde jo ligget lidt klemt, så jeg tænkte, at han nok ville rette sig ud efter et par dage, fortæller Katarina, der ikke var bekymret. Men dagen efter blev de nybagte forældre kaldt ind til lægen. 

LÆS OGSÅ: Mor: Lad være med at kalde det mit lille Downs-syndrombarn. Hun hedder Louise 

– Da vi fik at vide, at Tristan muligvis havde Downs Syndrom, lignede jeg nok lidt et spørgsmålstegn. Lægen sagde, at det var det samme som Morten og Peter har, (dansk dokumentarprogram med to mænd med Downs Syndrom red.). Men jeg havde aldrig set de programmer. Så blev der nævnt noget med dårligt hjerte, dårlig hørelse og syn.

Måske skulle jeg være bekymret, men jeg tror, at jeg inderst inde tænkte, at de tog fejl. Det eneste, jeg kunne se, var en sund og rask dreng, der lå der i mine arme, forklarer Katarina.  

Lærer af sin bror

Men nogle dage efter kom diagnosen. Tristan havde Downs Syndrom, og den efterfølgende uge lå Katarina i sengen på hospitalet og græd.

Hvad vil det betyde for fremtiden? – ville livet nu gå i stå, og ville det gå ud over deres andre børn?

Tankerne omkring fremtiden var uoverskuelige, og de mange spørgsmål omkring Downs Syndrom var svære at få svar på.

– Det var som om, at der ikke rigtig var nogen, der vidste særlig meget om det, og jeg ville jo vide alt. Så vi begyndte at søge på nettet. Det første ord, der kom op, var abort.      

Katarina og Jan fandt hurtigt ud af, at børn med Downs Syndrom var uønskede for rigtig mange mennesker. Men hurtigt tog de en beslutning. De skulle give Tristan de bedste muligheder for at kunne udvikle sig, så han på sigt kunne fungere lige så godt som andre børn. Selv om de vidste, at det måske ikke ville lade sig gøre, ville de prøve alligevel.  

privat

Med Storm som tvillingebror var det nemt at se, hvor langt den normale udvikling var. Hver dag trænede de med Tristan. De lagde ham på maven og kildede hans ryg, så han løftede hovedet, og når han havde lært en ny ting, begyndte de på noget nyt.

På den måde udviklede Tristan sig hele tiden, og når han var indlagt med øre- og synsproblemer og dårligt immunforsvar, var Storm med hver gang.    

– De to brødre har et unikt bånd. Den store søskende-kærlighed går begge veje, og Storm viser stor tålmodighed og venter gerne på ham. Tristan er langsommere til at lære ting, men han er rigtig godt med i sin udvikling. Jeg er ikke sikker på, at det ville have været tilfældet, hvis han ikke havde sin tvillingebror at spejle sig i, fortæller Katarina. 

Hun er glad for, at hun dengang til nakkefoldscanningen ikke fik at vide, at hun ventede et barn med Downs Syndrom.  

LÆS OGSÅ: Videnskabsmand: Umoralsk at føde børn med Downs 

– Jeg er næsten sikker på, at vi havde valgt ham fra, men kun på grund af uvidenhed. Jeg kan huske, at ordlyden var, at ”hvis dit barn har en misdannelse, så får I jo bare en abort”. Og jeg havde nok taget de argumenter til mig og fået ham fjernet, fortæller Katarina, der er lykkelig for, at det gik anderledes. 

Hun vil ikke fortælle andre, hvad de skal gøre, hvis de får at vide, at de er gravide med en barn med Downs Syndrom, men for familien har det været en stor gave at få Tristan. 

– Han er jo en utrolig dejlig dreng, der er meget umiddelbar. Når han ser en sø, så vil han ud i den. Det kan selvfølgelig være problematisk, men samtidig lærer han os, at man ikke behøver at udskyde tingene. Man skal jo have det godt og sjovt lige nu.