Sagen var kørt fast i fire år: Fingeraftryk fældede Rikkes morder

I 1991 blev 19-årig Rikke Friis-Hansen myrdet i sit hjem i udkanten af København. Opklaringsarbejdet var ved at gå stå, da en dygtig og ihærdig kriminaltekniker i 1995 analyserede et vigtigt fingeraftryk fra sagen. Det førte til et gennembrud, skriver Ude og Hjemmes krimi-ekspert Bent Isager-Nielsen. 

Man hører efterhånden kun om DNA-spor i dag i forbindelse med drabssager, men fingeraftryk er vel stadig et vigtigt spor eller bevis. Er det rigtigt, og kan du fortælle noget om det?

Venlig hilsen GH

Hej GH

Ja, det er rigtigt, og spørgsmålet er faktisk superrelevant, ikke mindst fordi Politimuseet i København 25. februar i år åbner et nyt og spændende kriminalteknisk rum, hvor de fortæller om fingeraftryksteknologien.

Samtidig gennemgår man én af de sager, der betød mest i forhold til gennembruddet for den nye teknologi. Den drejer sig om drabet på den 19-årige Rikke Friis-Hansen, der læste på handelsskolen og allerede havde fået job i et revisionsfirma. I sin fritid spillede hun fodbold og havde en stor vennekreds.

Den 9. juni 1991 blev hun fundet myrdet i sin lejlighed i Avedøre Stationsby i en stor blodpøl. Hun var nøgen og var blevet dræbt med mange knivstik. Hun var dog ikke blevet voldtaget.

Blodig plamage

På trods af de store mængder blod var der kun få kriminaltekniske spor i lejligheden. Et særdeles væsentligt spor fandt politiet dog på badeværelset, hvor gerningsmanden havde efterladt et blodigt fingeraftryk.

Aftrykket var sat i en blodig plamage og var derfor ikke af særlig god kvalitet. Det daværende Hvidovre Politi iværksatte én af de største indsamlinger af fingeraftryk i danmarkshistorien.

I alt 45.000 aftryk fra mandlige beboere og besøgende i bydelen blev taget og kørt igennem politiets fingeraftryksregistre, men uden held.
Man fandt ikke et aftryk, der matchede aftrykket fra gerningsstedet. Og en enorm efterforskning løb stille og roligt ud i sandet, som årene gik.

Ihærdig kriminaltekniker

En forårsdag i 1995 sad en kriminaltekniker i Rigspolitiets Kriminaltekniske Afdeling og kiggede på aftrykket fra Rikke-sagen.

Det var på mange måder blevet et legendarisk aftryk, og mange medarbejdere i afdelingen havde i tidens løb arbejdet med det uskarpe aftryk.

I den forløbne tid havde registreringen af fingeraftryk gennemgået en mindre revolution, primært ved at det canadiske politi havde udviklet en måde til at digitalisere registrering og søgning af aftryk. Noget, der hidtil var foregået manuelt verden over.

Systemet var blevet videreudviklet af det amerikanske forbunds politi FBI i systemet AFIS, som også var kommet til Danmark.

Den ihærdige kriminaltekniker fik systemet til at afsøge den enorme samling af fingeraftryk, og 30 muligheder dukkede op. Han gennemgik dem alle minutiøst, og især ét sprang nu i øjnene som et muligt match med aftrykket på gerningsstedet.

Flere eksperter kiggede med, og de blev enige om, at der kunne være tale om ét og samme aftryk, hvorefter de kontaktede Hvidovre Politi. Det skete 10. marts 1995 kl. 14.15, og allerede kl. 14.40 samme dag anholdt politiet den mand, der havde det pågældende fingeraftryk.

Fandt et match

Man tog nye aftryk af ham, og med den nye teknologi kunne man nu se et match.
Manden havde faktisk tidligere været i søgelyset i Rikke-sagen. Allerede kort efter drabet i 1991 havde politiet afhørt ham.
Han kom med en stribe utroværdige forklaringer, og det var også interessant, at han som kun 16-årig var blevet dømt for voldtægt af flere piger.

Voldtægterne havde været planlagte, blandt andet ved at han havde bortført og voldtaget pigerne i et kælderrum, der var indrettet til formålet.

Han nægtede under afhøringen i 1991 alt vedrørende drabet på Rikke, og politiet måtte lade ham gå, især fordi det blodige fingeraftryk blev vurderet til ikke at være afsat af ham.

Da det under den nye afhøring i 1995 blev tydeligt for den mistænkte, at hans fingeraftryk nu kunne matches med det, der var fundet på gerningsstedet, erkendte han til sidst drabet og aflagde derefter en detaljeret tilståelse.

Han blev ved den efterfølgende retssag idømt 16 års fængsel for drabet.
Han ankede dommen til Højesteret, der imidlertid stadfæstede landsrettens dom.

Venlig hilsen Bent

Politimuseet i København åbner 25. februar et nyt rum, hvor du udover at kunne se beviser i Rikke-sagen også kan opleve udviklingen inden for fingeraftryk.
Prøv et interaktivt spil, hvor du undersøger dine egne fingeraftryk, og se, hvordan fingeraftrykssystemet virker. Læs mere på: politi.dk/politimuseet.