Sylvia blev dræbt i 1981: Opklaret ved hjælp af DNA-spor

Mordet på en amerikansk kvinde i 1981 er helt sensationelt blevet opklaret ved hjælp af ny DNA-teknik. Herhjemme håber politiet, at nye metoder kan være med til at udpege, hvem der slog viceskoleinspektøren Heidi Abildskov ihjel i 2012, skriver Ude og Hjemmes krimiekspert Bent Isager-Nielsen. 

Jeg har igen læst om en gammel drabssag fra USA, der er opklaret efter mange år på grund af nye DNA-metoder. Er dansk politi også opmærksom på de muligheder, der er inden for dette område?

Venlig hilsen TR

Hej TR

Du skriver ikke, hvilken sag du tænker på, men det kunne dreje sig om drabet i 1981 på den 34-årige Sylvia Quayle (billedet øverst) i Denver-forstaden Cherry Hills i amerikanske Colorado.

Sylvia Quale arbejdede som sekretær og stod desuden i spidsen for sit eget bageri “The Buttery”, som leverede bryllupskager til kunderne. I den sag er der for nyligt faldet dom, altså 41 år efter drabet.

Sylvia, der boede alene, blev i sin tid fundet dræbt med både pistolskud, knivstik og kvælertag. Desuden var hun blevet voldtaget.

Gerningsmanden var brudt ind i hendes hus, efter at han forinden havde skåret telefonledningerne over. Hun blev fundet af sin far, der undrede sig over, at han ikke kunne komme i kontakt med hende.

Blodige spor

På gerningsstedet fandt politiet den blodige kniv, som gerningsmanden havde brugt til drabet, og der var også andre blodige spor.

I 1981 kendte man ikke til DNA, men i år 2000, hvor DNA blev almindelig kendt i kriminalsager, fik man lavet en DNA-profil af det blod, man havde indsamlet på gerningsstedet.

I første omgang fandt man ikke noget match til en person, men i 2020 kunne man med en forbedret DNA-metode rette pilen mod den 62-årige David Anderson. Han var kendt af politiet på grund af indbrud, han begik i sin ungdom, og han blev anholdt og sigtet på baggrund af de nye DNA-undersøgelser.

Han havde efter drabet nået at leve et stille og roligt liv med ægteskab og børn i en mindre by i Nebraska.

– Du kommer aldrig nogensinde til igen at trække vejret i frihed, sagde dommeren i retten i Denver, da han afsagde en livstidsdom over Anderson.

Dansk sag

Der er rigtig meget nyt på vej inden for udviklingen og brugen af DNA-spor.

Noget af den nyeste er “geno-geografisk” dna-analyse, som blandt andet er brugt i det uopklarede drab på Heidi Abildskov i 2012 i Virum i Nordsjælland. Man har siden drabet haft en fuld DNA-profil af gerningsmanden fra blod på den kniv, som han brugte til drabet og selv skar sig på.

Trods sammenligning med profiler i det danske DNA-register og forskellige DNA-databaser i udlandet har man ikke fundet gerningsmanden. Han er altså ikke kendt i DNA-registret her i landet.

Både ny DNA-teknologi og nye retskemiske undersøgelser af gerningsmandens blod på gerningsstedet afslørede i 2018, at man nu udover en fuld profil, der kan bruges til at fælde eller rense en mistænkt, nu også kan sige med sikkerhed, at gerningsmanden var påvirket af amfetamin, kokain og ketamin, da han dræbte Heidi Abildskov i 2012.

Kineser eller vietnameser

Og som noget helt enestående kan man nu også med sikkerhed sige, at gerningsmanden er af asiatisk afstamning. Etnisk er han formentlig kineser eller vietnameser.

Han kan selvfølgelig være “pæredansk”, for eksempel adoptivbarn eller udlænding med dansk statsborgerskab, men afstamningen kan han ikke løbe fra. Hans udseende er altså asiatisk. Selv om sagen trods de nye og afgørende oplysninger endnu ikke er opklaret, er mulighederne for at opklare den blevet stærkt forøgede.

Alder og udseende

Meget andet nyt er på vej, og det vil jeg komme ind på ved senere lejligheder. Brug af slægtsforskningsdatabaser har allerede flere steder i udlandet ført til, at politiet har opklaret gamle drabssager.

Jeg har tidligere skrevet om en amerikansk og to svenske sager, der er blevet opklaret ved hjælp af denne nye metode.

Noget andet af det, der er på vej på baggrund af DNA-materiale fra en gerningsmand, er muligheder for at sige noget om hans alder, udseende samt i visse tilfælde hans spise- og rygevaner.

Allerede nu har flere lande også brugt DNA-fantombilleder. Man kan nemlig på baggrund af DNA-materiale af for eksempel blod, hår eller sæd fra gerningsmanden grafisk fremstille et billede af hans formodede og sandsynlige udseende.

Venlig hilsen Bent

 

Heidi Abildskov, 41, var viceskole-inspektør på en skole for handicappede børn på Østerbro i København, og elever og lærere havde sat blomster og hilsner frem til ære for hende.

Heidi Abildskov, 41, var viceskole-inspektør på en skole for handicappede børn på Østerbro i København, og elever og lærere havde sat blomster og hilsner frem til ære for hende.