Charlottes mand havde tvangstanker: Sune frygtede han ville dræbe vores børn

Fra det ene øjeblik til det andet forvandlede Charlottes mand sig fra at være familiens supermand til at være invalideret af tvangstanker om, at han kunne finde på at slå børnene ihjel. Rejsen tilbage til familiens normale liv har været lang for dem begge.

Charlottes mand havde tvangstanker

På Sunes fødselsdag den 21. januar 2016 forærede hans søn Benjamin ham en tegning af far som Superman. Det var sådan, Charlotte og børnene så Sune. En supermand, der kunne klare alt.

Ni dage senere blev det billede smadret.

Charlotte var kørt fra familiens hjem i Jyllinge op til sin mor sammen med Jacob og Benjamin på 3 og 6 år. Sune blev hjemme med Silje, der lige var fyldt 1 år. Pludselig slog en forfærdelig tanke ned i familiefaderen: ”Tænk nu, hvis jeg kommer til at slå Silje ihjel.”

Han ikke bare tænkte det, han så en film for sit indre, hvor han tog en køkkenkniv og skar halsen over på hende.

– Jeg rystede og tænkte, at jeg var ved at blive sindssyg. Jeg havde aldrig oplevet noget lignende, og det kom helt ud af det blå, fortæller 39-årige Sune Hansen.

Dagen før havde Sune, der er folkeskolelærer og foredragsholder, været til begravelse ved en af sine elevers far. Charlottes far var også død kort forinden. Begge dødsfald havde påvirket ham dybt, og det har muligvis været dem, som udløste de tvangstanker, der senere viste sig at være OCD.

– Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, hvad nu hvis det var mig, der blev revet væk fra mine børn. Man får sådan en bekymringsangst, når man får børn, og den fyldte lidt for meget hos mig, erkender Sune.

Læs også: Tvangstanker tvang hende til at skrige

400-500 tvangstanker om dagen

Knivene i køkkenet gjorde ham så bange, at han ikke længere turde blive hjemme med Silje. Han puttede hende i barnevognen og gik ned i byen, hvor han grædende ringede til Charlotte og beordrede hende hjem.

– Det var det sværeste opkald i mit liv. Jeg troede jo, jeg var sådan en supermand, der kunne klare det hele, og med det opkald gik jeg ind i en verden, jeg ikke kendte, siger han.

Charlotte havde tidligere oplevet angst hos en pårørende, og hun genkendte tegnene hos Sune.

– Jeg var ikke bange for, at han ville gøre børnene noget, men det var voldsomt at se ham så pint og plaget. I lange perioder følte jeg, at jeg havde fire børn, jeg skulle tage mig af, fordi Sune bare lå i sengen og græd, siger 39-årig Charlotte Tirstrup Hansen, der også er folkeskolelærer.

Sune blev sygemeldt i fire uger fra sit arbejde og begyndte hos en psykolog, uden at det hjalp.

400-500 gange om dagen fik han grimme tanker og billeder af, hvordan han kunne finde på at dræbe sine børn. Han kunne ikke kontrollere tankerne, og det gjorde ham bange.

Charlotte så, hvordan Sune blev reduceret til en angstplaget mand, der ikke turde være alene med børnene.

– Det var en meget ensom tid, da jeg stod alene med det hele. Jeg følte nærmest, at jeg var i fængsel, for jeg kunne ikke forlade huset, fordi Sune var bange for at være sammen med børnene alene. Det var virkelig frustrerende, fortæller hun.

Se også: Ærlige Kristina: Et helvede at blive mor

Hårdt for forholdet

Sune gjorde alt for at undgå situationer, hvor han kunne komme til at skade børnene. Globalknivene, som Charlotte havde foræret ham, blev gemt langt væk, og han blev bange for at køre bil med børnene.

– Jeg vidste aldrig, hvordan dagen ville forme sig, for det afhang af, hvordan Sune havde det. Jo mere plaget han var, jo kortere var hans lunte, husker Charlotte.

Sune var frustreret over sin situation og følte, at ingen i verden forstod ham, og det gik ud over hans kone.

– Vi blev virkelig nødt til at lære at tale sammen, for jeg kunne ikke se på Sune, hvordan han havde det. Når han havde det slemt, blev han vred på mig, og så troede jeg, at det var min skyld, siger hun og indrømmer, at der var dage, hun var ved at opgive.

– Det var en hård tid for vores ægteskab, men vi har tre dejlige børn sammen, og vores familieliv var først lige begyndt, så jeg ville ikke give op, selv om jeg tænkte på, om resten af vores liv virkelig skulle være sådan, siger Charlotte.

Sune smiler til sin kone: – Ja, det var utroligt, at du ikke skred. Du måtte have troet, at jeg var ved at blive sindssyg.

Læs også: Hjælp bange børn med at overvinde deres frygt

Ramt af OCD

I sommeren 2016 hørte Sune en podcast om OCD, og det gik op for ham, at det var det, han led af. Han kontaktede sin læge og blev sendt videre til Psykiatrisk Klink i Roskilde, hvor han fik samtaler med en psykiater og kom i gruppeterapi med andre OCD-ramte.

– Det var en kæmpe åbenbaring at opleve, at jeg ikke var den eneste, der havde det sådan. Jeg lærte, at jeg ikke skal være bange for mine tanker og forsøge at undgå dem, fortæller Sune.

Han opdagede, at hans tanker ikke er udtryk for, han kunne finde på at slå sine børn ihjel, og gennem kognitiv adfærdsterapi begyndte angsten at slippe sit kvælergreb. Psykologen lod ham eksempelvis holde en stor kniv på hendes hals i en halv time for at vise ham, at det ikke var farligt. 

– Bagefter skulle jeg forestille mig, at det var min datter, jeg sad med, og min angst var helt oppe at ringe. Ved at blive udsat for de ting, som jeg var allermest bange for, fandt jeg ud af, jeg ikke kan finde på at gøre de ting i virkeligheden, siger Sune.

I dag er knivene tilbage i køkkenet, og Sune tør igen være alene sammen med sine børn. Tankerne kommer stadig en gang imellem, men han har lært, at han bare skal lade dem passere og ikke forholde sig til indholdet i stedet for at prøve at stoppe dem.

– Sune er nået rigtig langt, og vores ægteskab er blevet stærkere. Vi har lært, hvor vigtigt det er, at vi taler, griner og græder sammen, og det skal vi huske på. Så der er kommet gode ting ud af Sunes sygdom, siger Charlotte og smiler til sin mand.