Christinas eksmand dræbte deres to piger: Fortryder ikke vi fik børn sammen

I august 2011 mistede Christina Olsen sine to piger, Marlene, 11, og Tine, 9. De blev dræbt af deres far, Thue Rudgaard, som overhældte dem med benzin, mens de sov på bagsædet af hans bil. Nu fortæller Christina åbent i et interview i Information, at hun ikke fortryder, at hun fik børn med sin eksmand.

”Jeg har ikke fortrudt, at jeg fik børn med Thue, hvis det er det, du mener. Vi havde gode timer sammen. Og vi har været lykkelige sammen. Jeg tænker ikke: ’Hvorfor giftede jeg mig med ham?’ Slet ikke,” sådan siger 44-årige Christina Olsen fra Als i Nordjylland i et stort interview i avisen Information.

Tilbage i 2011 mistede Christina sine to døtre, da hendes eksmand, Thue Rudgaard, overhældte de to piger, Line, 9, og Marlene, 11, med benzin, mens de sad sovende på bagsædet af hans bil. Så satte han ild på og dræbte dermed sin to døtre.

LÆS OGSÅ: 2-årig reddet i sidste sekund

”Lige da de døde, var min største frygt at lande i en sump. Jeg var bange for aldrig igen at kunne møde verden med et sundt sind. Men jeg har aldrig lagt mig ned. Det ville mine piger ikke have ønsket. Jeg vil stå oprejst. Også for min families skyld. Min far sagde på et tidspunkt: ’Jeg har mistet to af mine børnebørn. Nu vil jeg ikke også miste min datter’,” siger hun til Information.

Valgte livet i stedet for døden

Christina har tidligere til Ude og Hjemme fortalt om, hvordan sorgen og smerten ramte hende med ufattelig kraft, men at hun alligevel valgte livet, selv om døden fristede.

-Hvis jeg vidste, at pigerne var i Himlen, og at jeg kunne få kontakt til dem, ville jeg være hos dem. Men det tror jeg ikke på. Det passer ikke ind i mit verdensbillede. Derfor valgte jeg livet i stedet for døden. Jeg har et ansvar for mit eget liv, min mand, min mor og far, min søster, mine venner og andre, der holder af mig. Vi har haft sorg nok, og jeg ved, hvor svært det er at miste, sagde Christina tilbage i 2012 til Ude og Hjemme.

I det nye interview i Information har avisen også talt med Christinas ægtemand, Thue Rudgaard.

”Det har jeg tænkt meget over. Det er så uforståeligt og vanskeligt. Det var en blanding af min depression og vores ægteskab, der ikke blev godt.”

Sådan forklarer Thue Rudgaard i et interview i Information, hvor han bliver spurgt, hvorfor han slog sine to døtre, Line på 9 år og Marlene på 10 år, ihjel.

Drabene var den uhyggelige kulmination på en bitter strid mellem Thue Rudgaard og hans ekskone, Christina Olsen om, hvor børnene skulle bo.

Thue var i august 2011 på ferie med døtrene i Tyskland, og det var, da ferien var ved at være slut, at en djævelsk plan tog form i Thues Rudgaards hoved.

LÆS OGSÅ: Skjult strøm i så dræber ung pige

Interviewet i Information er dog først og fremmest et dybt og ærligt interview med pigernes mor, Christina Olsen.

”Lige da de døde, var min største frygt at lande i en sump. Jeg var bange for aldrig igen at kunne møde verden med et sundt sind. Men jeg har aldrig lagt mig ned. Det ville mine piger ikke have ønsket. Jeg vil stå oprejst. Også for min families skyld. Min far sagde på et tidspunkt: Jeg har mistet to af mine børnebørn. Nu vil jeg ikke også miste min datter,” siger hun til avisen.

Døden og sorgen må ikke blive et tabu

På Facebook forklarer Christina Olsen, hvorfor hun har valgt at stå frem i Information:

LÆS OGSÅ: Jeg forlader dig aldrig Kristian

”Der er mange formål med denne artikel. Et af dem er, at jeg gerne vil vise, at jeg er et forholdsvist normalt menneske, som foretager sig forholdsvis normale ting, selv om jeg har været udsat for noget så ekstremt som at miste begge mine børn. Mit liv er ikke ødelagt, men har taget en anden drejning end forventet, så jeg har "omformet" mig efter den nye vej mit liv byder på. Et andet formål er at fortælle, at jeg er ikke bange for at tale om, at mine to piger er døde, så det skal omgivelserne heller ikke være. Døden og sorgen må ikke blive et tabu,” skriver Christina på Facebook.

Thue Rudgaard blev idømt livsvarig fængsel ved retten i Potsdam. I januar i år blev han overført til Danmark for at afsone resten af sin straf her i landet.

DU kan læse interviewet på information.dk