Derfor er uldtrøjer så varme

Du holder varmen bedre i en tynd uldtrøje, end du gør i en tyk nylontrøje. Men hvorfor er uld så meget varmere? En læser undrer sig.


Du fryser og beslutter dig for at skifte bomuldstrøjen ud med en uldtrøje. Problemet er løst - men hvordan kan det være, at den tynde uldtrøje varmer mere end den tykke i bomuld?
Det har forskeren Ulla Mannering svaret på, skriver Videnskab.dk. Hun er seniorforsker og tekstilekspert ved Danmarks Grundforskningsfonds Center for Tekstilforskning på Nationalmuseet:
- Der er egentlig to årsager til, at uld er varmere end andre tekstiler. Den ene er, at uld er bedre til at optage vand - den anden årsag er, at uldtråde kan rumme mere luft end andre tekstilmaterialer, siger Ulla Mannering.

Uld optager vand

Altså:

1. Uld absorberer vand.

2. Uld er mere luftig.

Lad os tage dem én af gangen.

Læs også på Videnskab.dk: Har hunde virkelig brug for tøj?

Uld er bedre til at optage vand - det er et handicap, hvis du falder gennem isen, næste gang du løber på skøjter. For er der noget, der kan få os til at fryse, så er det vand. Vand leder temperaturen væk fra kroppen mange gange hurtigere end luft.
Men forskellen mellem en uldtrøje og en syntetisk trøje er, at en uldtrøje også er bedst til at optage det vand, der hele tiden fordamper fra vores kroppe. Dermed forsvinder vandet ind i ulden i stedet for at køle din krop.
På en syntetisk trøje lægger vandet sig derimod på indersiden mod kroppen, og det betyder, at en syntetisk trøje hurtigere føles våd end en uldtrøje.

Læs også på Videnskab.dk: Bæredygtig kollektion bygger på forskning

Ren magi

Den anden årsag til, at uld er så magisk, er, at uldtrådene, der bliver til en uldtrøje, har masser af plads til al den varme luft, som strømmer fra din krop.
For at forstå, hvorfor og hvordan luften mellem fibrene i uld er med til at give mere varme, må vi se lidt nærmere på, hvordan uldfibre er forskellige fra fibrene i de andre tekstiler, der ikke varmer så meget.
Når vi tager fibrene fra en bomuldsplante og spinder dem sammen til en bomuldstråd, så lægger de sig helt tæt ind til hinanden.
Derfor er der ikke plads til så meget luft i disse bomuldstråde, og det betyder, at der heller ikke er meget plads til luft i det stof, der bliver til en bomuldssweater.

Større afstand mellem fibrene

Uld er anderledes. Fibrene i uld er lettere krøllet og har på ydersiden et lag skæl, der sidder som små modhager langs fiberen. Det betyder, at der automatisk bliver større afstand mellem uldfibrene, og dermed er der også plads til mere luft i trådene i en uldtrøje.
Og det er en fordel, hvis du gerne vil holde varmen, fortæller Ulla Mannering:
-Det afgørende er hvilket næste lag din kropsvarmer forplanter sig i. Luft er jo noget af det, som holder allerbedst på varmen. Hvis du afgiver din kropsvarme til luft, så bliver varmen i luften, som så varmer tilbage på kroppen. Men hvis varmen bliver afgivet til et tekstil uden så meget luft i sig, så forsvinder varmen bare ud i materialet, siger hun.

Læs også på Videnskab.dk: Fremtiden byder på tøj med superkræfter

Tveægget sværd

Men hvis der lettere kommer varm luft ud i en uldtrøje, så må det også gå den anden vej? Når vi kæmper os gennem en iskold stiv kuling, så må det vel omvendt betyde, at der hurtigere slipper kold luft ind i uldtrøjen?
Lige præcis, forklarer Ulla Mannering:
-Her drejer det sig om isoleringsevne: uld er ikke varmt, når det blæser, fordi her bliver luftlaget hele tiden udskiftet med kold luft. Derfor er uld også varmest, når man har et isolerende lag uden på, forklarer hun.
Uldtrøjen er altså et tveægget sværd. Den dræber kulden i et koldt lokale, men rammer dig i nakken, hvis du ikke tager noget andet på end uld i stiv kuling.

Andre artikler på Videnskab.dk

Mystik: Hvad har skabt dette kæmpe krater?
Er dette en ufo?
Unikt fund på vikinggravplads

Populært lige nu i Ude og Hjemmes webshop

En session med Ude og Hjemmes clairvoyante, Anne-Marie Østersø, er en af de mest populære tjenester i shoppen.

En session koster
kun 500,-


Selvom serummerne fra M2 til øjenvipper og bryn ikke er helt billige, er de stadig populære.
De virker nemlig!

Serummerne koster
hhv. 975,- og 1.025,-


Vores shapewear i shoppen er eftertragtet, for det får dig til at se 5 kilo slankere ud på et øjeblik. Disse shorts er blandt favoritterne.

Shorts'ne koster
kun 475,-