Onsdag d. 25. juni 2014 - af Morten Nøhr Mortensen, Foto: Facebook
Dræbt efter glad selfie
Disse to glade kvinder var på vej til deres studentergilde, da de ville forevige den lykkelige stund med en selfie. Kort efter dette foto blev taget, gik det galt. Den 26-årige Colletto Moreno blev dræbt kun fire uger før sit bryllup.

Mest læste artikler på udeoghjemme.dk
![]() |
Den lille, gamle dreng Jespers store ønske gik i opfyldelse |
![]() |
Forældre druknede deres datter i sodavand |
![]() |
VIDEO: Kat fik ællinger |
Se godt på dette foto. En lykkelig stund mellem to veninder, der er glade og lettede over, at deres universitetsstudier er overstået. Men få minutter efter at dette foto bliver taget og lagt på Facebook, går det galt for venindeparret. Da de trækker ud til en overhaling ser de for sent en modkørende bil. Passageren i bilen, 26-årige Colletto Moreno, bliver dødeligt kvæstet og udånder kort efter.
Var mor til lille dreng
LÆS OGSÅ: 6-årig fandt mor myrdet
Tragedien fandt sted i staten Missouri i USA her forleden, hvor det også kom frem at Colleto Moreno var mor til en fem-årig dreng og stod for blive gift med sin kæreste gennem flere år. Jesse Arcobasso.
Da det gik op for ham, at det sidste livstegn han fik fra sin forlovede var en facebook-opdatering kort før tragedien, brød han sammen. I et interview i den lokale tv-station KCTV fortalte han, at han skulle have været gift med Colletto kun fire uger senere.
- Jeg forstår ikke, hvad der er sket. Da jeg hørte om ulykken, prøvede jeg bare at holde fast i, at hun nok skulle blive okay, fortalte han med tårer trillende ned ad kinderne.
Ville overhale lastbil
LÆS OGSÅ: Ondskab tog min datter
Men det blev aldrig okay. Collettos veninde i bilen, Ashley Theobald, oplyste til KCTV, at det gik galt, da de kørte på Missouri Highway 5 og her ville overhale en lastbil. Ashley fortalte, at hendes nu afdøde veninde begyndte at få astma og hoste, fordi de kørte bag en lastbil, der sendte tyk udstødningsrøg mod dem. Derfor trak Ashley ud til overhaling.
- Vi troede begge, at der var fri passage, men der var en lille bakke, som ingen af os så. Da den modkørende bil kom, forsøgte jeg at undvige. Jeg forsøgte virkelig at undvige, fortalte den dybt chokerede veninde.
Efter ulykken var alt kaos. Men det lykkes for Ashley at få kontakt til Colletto.
- Jeg kunne tale med hende. Hun kunne ikke sige noget til mig, men hun nikkede. Jeg vidste slet ikke, at det var så alvorligt, for hun så ikke skadet ud, fortalte Ashley.
Men på det nærliggende hospital blev den 26-årige kvinde kort efter erklæret død. Formentlig pga af omfattende indre blødninger.