Friede med 300 meter hæk

En ung gartner med grønne fingre var kreativ, da han friede til sin kæreste.

En ung mand med grønne fingre brugte store bogstaver, da han for nylig skulle fri til sin kæreste. 31-årige Liam Ireland tog sin intetanende kæreste, 26-årige Melissa Moss, med på en helikoptertur, hvor hans møjsommeligt planlagte ægteskabsanmodning blev afsløret fra 150 meters højde.

LÆS OGSÅ: Friede under hovedretten

Vil du gifte dig med mig

Med cirka 300 meter hæk havde han skrevet de magiske ord: "Vil du gifte dig med mig, Melissa".
Det havde taget Liam og tre hjælpere to timer at udforme den imponerende hæk. Inden overraskelsen havde han fortalt Melissa, at hans chef havde arrangeret en helikoptertur over Redayhedge planteskole, hvor han arbejder.

LÆS OGSÅ: 100 mennesker friede til Annelise

Kunne ikke komme ned på knæ

Da Melissa så det store spørgsmål fra luften, sad Liam klar med en ring ved siden af hende.

- Jeg kunne ikke komme ned på knæ, fordi jeg var spændt fast i helikopteren, men jeg håber, jeg er tilgivet, siger han.

Parret, der har været sammen i lige over fire år, fejrede efterfølgende deres forlovelse med en tur til Dubai.

LÆS OGSÅ: Camilla Framnes sagde ja