Jeg valgte en ny mor

På grund af et alkoholmisbrug var Theresas mor ikke i stand til at tage sig af sin lille datter. Theresa blev anbragt hos sin moster og onkel. Her fandt hun tryghed, men gennem sin opvækst følte hun sig mere og mere rodløs. Først da hun for nylig som 24-årig blev adopteret af moster og onkel, fandt hun ro.

Foto: Jørgen Ploug

Der ligger to fødsels- og dåbsattester på bordet foran Theresa Steffensen, og de tilhører begge den 24-årige nordjyde fra Vrå. Den ene er dateret 13. november 1988, mens den anden er fra 18. juli 2012.

I den ny attest er det ikke kun Theresas efternavn, der er ændret. Det er navnene på hendes forældre også. I en voksen alder er Theresa nemlig blevet adopteret af sin moster og onkel.

- Brevet med en ny fødsels- og dåbsattest er det bedste, jeg nogensinde har fået. Jeg jublede hele dagen og ringede straks til moster Jette. Nu er hun min mor, og Karsten min far. Hele livet har jeg følt mig rodløs. Nu ved jeg, hvor jeg hører til. Den første attest med min biologiske mor og fars navne gemmer jeg i en skuffe. Den anden har jeg lyst til at indramme og hænge op på væggen, siger Theresa.

Læs også: Ekstrem fed: Maria var for tyk til at adoptere

Fandt stedfar død af overdosis

Historien om Theresas liv er på én gang både trist, lykkelig og tankevækkende. Hun blev født af en alkoholiseret mor, og faderen forsvandt, inden Theresa blev født. Da den lille pige få måneder gammel blev afleveret hos moster Jette nytårsaften 1988, fordi Theresas mor hellere ville i byen med venner, var det et fingerpeg om, hvad der ventede.

Theresa var sin mors barn nummer fire, og senere kom endnu to til i hjemmet i Brønderslev. Her blev der dagligt drukket tæt, og nye mænd kom til og forsvandt. Theresa var bare syv år, da hun fandt en stedfar død på toilettet. Theresa fik at vide, at dødsårsagen var et hjertestop. Sandheden var, at han døde af en overdosis narko, og det var en chokerende oplevelse for den lille pige.

- Min barndom var noget rod, og jeg havde det forfærdeligt. Der var ingen rammer eller opdragelse. Jeg ville kun have venner med hjem, når mor var ude af huset. I dag fatter jeg ikke, hvordan jeg kunne holde til det, siger Theresa.

Da Theresa var 10 år og skulle i 4. klasse, gik hendes mor med til en såkaldt frivillig anbringelse af sin datter hos Jette og Karsten, der ikke selv har kunnet få børn. På landejendommen uden for Vrå fik Theresa den tryghed og de faste rammer, som sandsynligvis har reddet hendes liv.

Splittet mellem to verdener

24-årige Theresa.
Foto: Jørgen Ploug

- Hos moster Jette skulle jeg ikke længere sørge for mig selv og mine søskende. Det var en helt ny verden. Jeg kunne ride på min hest i stedet for at se på fulde mennesker og få skældud. Men det var ikke let med faste rammer. Jeg havde f.eks. aldrig spist morgenmad, lært at overholde en aftale og komme til tiden. Jeg var splittet mellem to verdener og kunne ikke finde min egen identitet. Jeg skulle være hos min mor to dage hver 14. dag, og i tiden op til samværet var jeg helt umulig. Som teenager kunne jeg skændes med moster Jette, men det var på en helt anden måde end med min mor. Jeg følte mig værdsat og elsket hos moster og onkel, og så kan man klare meget, siger Theresa.

Som teenager blev Theresa mere og mere bevidst om, hvor hun hørte til, og specielt hvor hun ikke ville høre til. Men det var en svær tid. Hun var deprimeret og havde det svært med venner og kærester. Hvis noget gik hende imod, f.eks. i et forhold med en kæreste, gik hun blot sin vej uden forklaringer.

Hun blev konfliktsky, bange for at skulle ende som sin mor og bange for ikke at slå til. Hun fik regelmæssigt hjælp af psykologer, men fornemmelsen af ikke at være god nok ville ikke slippe hende. Hun kom i gruppeterapi sammen med andre børn af alkoholiserede forældre, men der manglede stadig noget.

Mødet i Statsamtet

For et års tid siden kom så ideen om, at hun kunne blive adopteret. Men kunne det lade sig gøre som 24-årig?

- Vi var alle tre til møde i Statsamtet. Man ville vide, om det var seriøst, og om der f.eks. var tale om afpresning eller lignende. Vi skulle jo gensidig arve hinanden, moster, onkel og jeg, hvis der skete os noget, siger Theresa med et smil.

18. juli 2012 blev den ny fødsels- og dåbsattest officielt underskrevet, og der faldt en stor sten fra Theresas hjerte. Men inden havde hun spurgt sin biologiske mor, om det var i orden. Selv om Theresa har haft det svært i barndommen, vil hun ikke gøre moderen ondt.

- Jeg har aldrig haft følelsen af, at min mor gjorde mig ondt med vilje. Jeg har været flov over og vred på hende, men jeg skal og må se fremad. Havde min mor sagt nej til, at jeg blev adopteret af hendes søster og hendes søsters mand, var det ikke sket. Min biologiske mor har også forbedret sig, taget en uddannelse og har lagt sit alkoholmisbrug bag sig, siger Theresa.

Hun går stadig til psykolog og har fundet glæden ved livet. Efter et forlist forhold for nylig flyttede Theresa hjem til sin far og mor på gården, hvor hun har tilbragt det meste af sit liv.

Hun blev i 2008 uddannet salgsassistent og har job i Blokhus. Hun drømmer om at stifte familie, men spørgsmålet om børn hænger i luften. Tænk, hvis de skulle udsættes for det samme, som hun måtte igennem.

Læs også: Fra russisk børnehjem til familie i Danmark: Anton blev vores